De sværeste tre trin i mit liv
Per Jacobsen havnede i en dyb livskrise og forsøgte at tage sit eget liv, da kæresten skred. Mandekrisecentret i Horsens blev hans redning.
Det forbandede brev lå på køkkenbordet og stank langt væk af ulykke. Ganske rigtigt. Gitte - Per Jacobsens kæreste - skrev, at deres forhold var slut, og at han skulle flytte fra deres fælles lejlighed.
- Jeg prøvede at komme i dialog med hende, men fik en blank afvisning. Der var intet at gøre, fortæller Per Jacobsen om bruddet i 2001.
Herefter gik Pers liv fra modvind til stiv kuling. Han havnede i et stort sort hul, og mange håndfulde piller skulle sørge for, at der aldrig blev lys forude.
Men Per blev fundet og kørt på sygehuset.
- Der blev jeg så udpumpet og lå i 14 dage. Kommunen kunne ikke anvise mig noget sted at bo, så hospitalet foreslog, at jeg kom på krisecentret for mænd her i Horsens.Mænd snakker ikke om deres problemer
Der er tre trin op til krisecentret. Og det var de sværeste trin i tømreruddannede Per Jacobsens 53-årige liv.
- Men nu ved jeg, at centret rent faktisk reddede mit liv. Der var ingen rigtige venner at gå til, og mænd taler jo ikke rigtigt om deres problemer. Det nemmeste ville have været at tage på værtshus hen til rygklapperne og drikke sig fuld. Men så var jeg stensikkert gået helt i hundene.
På centret var der altid nogle at snakke med. Især den daværende leder Poul-Erik Jensen blev den sikre og stabile mur, som Per kunne spille bold op ad. Tit blev der snakket til langt ud på natten.
Horsens Krisecenter har blot fire sengepladser fordelt på to små rum. Og Per priser sig lykkelig for, at han fik mulighed for at have et værelse for sig selv.Enlige fædre ingen adgang
Per Jacobsen får næsten tårer i øjnene af vrede, når han mindes, hvordan enlige fædre måtte afvises.
- Der var to mænd op til jul, som ringede og spurgte, om de kunne komme med deres børn. Men der er jo ikke plads til børnene. Det er så grotesk, for samfundet siger jo på den måde, at der ikke findes enlige fædre i krise, raser Per.
Også mandekrisecentrets trange fysiske og økonomiske kår i Horsens midtby tyder på forskelsbehandling. Mænd har ligesom kvinder brug for hjælp, også selvom det er en anden form for håndsrækning, mændene har brug for, understreger Per Jacobsen.
Efter tre måneder på krisecentret fik Per endelig sin egen lejlighed. Tømrerfaget er dømt ude efter en trafikulykke, der resulterede i et smadret knæ. Han meldte sig i år ind i 3F i håbet om at få hjælp til et fleksjob. Det er lykkedes. For kort tid siden startede han i praktik i et byggemarked, hvor de faglige kundskaber fra tømrerfaget bliver udnyttet. Men han vil også gerne dele ud af sine erfaringer om at være i krise - for eksempel gennem foredrag.
Det gælder om at holde fanen højt og have god rygstøtte, ved Per.
Efter udpumpning og 14 dage på sygehus søgte Per Jacobsen hjælp på mandekrisecentret. Det blev hans redning.