Kamp om retten til at gå på toilet

Med støtte fra SiD skaber uerfarne kvindelige arbejdere I eksportzonen Las Mercedes resultater trods alle odds. De har lært at forvente det værste fra arbejdsgivernes side.

Midt i eksportzonen Las Mercedes i Nicaragua skaber en gruppe unge kvinder resultater. På trods af chikane, trusler og mangel på erfaring gør de en forskel i et fagforeningsfjendsk univers.

23-årige Meyling Chavez har i to år trodset selskabernes krav om frihed fra fagligt aktive. Hun sidder i bestyrelsen i fagforeningen på den koreansk ejede fabrik Hansae.

Virksomheden overholder de rummelige regler om et loft på tre timers overarbejde dagligt.

- Før vi organiserede os, blev vi tvunget til at arbejde indtil klokken 23. Nogle gange var vi nødt til at overnatte på fabrikken og endte med at arbejde i 24 timer i træk, fortæller hun.

Der skulle et mord til, før fagforeningen blev en kendsgerning: Den 28-årige Idalia Silva blev voldtaget og dræbt på vej hjem fra fabrikken i en sen nattetime.

- Idalia efterlod sig et spædbarn, og Hansae fralagde sig ethvert ansvar. Derfor er fagforeningen opkaldt efter hende, fortæller Meyling Chavez.

Fagforeningens medlemmer og ledere er næsten alle kvinder under 30 år. Arbejderne har gennem strejker vundet den luksus at måtte gå på toilet, når de har brug for det. Tidligere måtte de kun besøge de aflåste toiletter to gange om dagen.

Dødstrusler er hverdagskost

Fagforeningen har nu 350 medlemmer og håber at forhandle en overenskomst i hus med firmaet.

Fabrikken gør, hvad den kan for at genere de unge kvinder, men det slår dem ikke ud.

- Vi er blevet truet på livet flere gange. "Hvis ikke I forlader bestyrelsen, er I så godt som døde", siger de. Det er ofte tidligere ansatte, som fabrikken har købt ud, der kommer og truer os. Derfor er der stadig mange, der er bange for at være medlem af fagforeningen, fortæller Ruth Mesa, der er formand for Idalia Silva.

Hun er flere gange blevet slået af lederne på virksomheden, men det har blot været med til at øge støtten blandt kollegerne.

Aldrig hele bestyrelsen

Ofte er de nye fagforeninger lette ofre for en kynisk arbejdsgiver i de mellemamerikanske eksportzoner, men fagforeningen Idalia Silva, der får rådgivning gennem SiD's projektarbejde i Mellemamerika, har klaret skærene.

SiD har senest lavet en undersøgelse af medlemmernes holdninger til de faglige resultater.

- Kvinderne har opdaget, hvad de kan opnå ved at stå sammen. Og så arbejder de taktisk klogt, forklarer Jesper Nielsen fra SiD's kontor i Mellemamerika.

- De sikrede sig arbejdsministeriets opbakning til fagforeningen, inden de gik i åben aktion. Derfor er ministeriet forpligtet til at fortælle offentligt, at fagforeningen er lovlig. De holder balancen og har derved undgået, at alle blev fyret, men de har ikke undgået chikane, fortæller Jesper Nielsen.

- Vi samler aldrig hele bestyrelsen på én gang. Der er altid mindst én tilbage på fabrikken for at se, hvad de finder på, forklarer Meyling Chavez.

I øjeblikket forsøger fabrikkens ledelse at opløse fagforeningen, mens de unge arbejdere har sendt en række klager til FN's arbejdsmarkedsorgan, ILO."Nogle gange var vi nødt til at overnatte på fabrikken og endte med at arbejde i 24 timer i træk."

23-årige Meyling Chavez, arbejder i EPZ-zone.Tekstilfabrikken Hansae har 2.500 ansatte. ILO har tidligere dømt fabrikken for overtrædelse af retten til organisering. I øjeblikket forsøger virksomheden at få fagforeningen opløst.