Forstærket krav om ny krisepakke
Jobpakke, krisepakke, samfundspakke, investeringspakke eller vækstpakke. Både fagforeninger og erhvervsorganisationer kræver initiativer for at bremse eksplosionen i ledigheden.
3F's formand, Poul Erik Skov Christensen, kræver, at regeringen hurtigt gennemfører en effektiv jobpakke. ((Arkivoto: Harry Nielsen).) Bankerne har fået tilført kapital i form af hele to bankpakker. Det garanterer dog ikke, at der atter kommer gang i økonomien, og at virksomheder får nye ordrer.
Derfor kræver stribevis af såvel erhvervs- som lønmodtagerorganisationer initiativer, der kan sætte gang i økonomien. Hidtil har regeringen afvist, at der er umiddelbart behov. Man vil se tiden an. Regeringstoppen skal nu på rundrejse i landet og blandt andet tale med virksomheder. Først derefter vil man tage stilling til, om der er behov for initiativer ud over dem, man allerede har taget.
3F's forbundsformand, Poul Erik Skov Christensen, er rystet over, at regeringen vil vente og se tiden an.
- Jeg har hørt statsministeren sige, at det første han tænker på hver morgen, når han vågner, er den voksende ledighed. Hvis det er andet end ord, så må han handle. Regeringen har mulighed for med en øjeblikkelig krisepakke at sparke gang i beskæftigelsen igen og tage toppen af krisen. Hvis det ikke sker, er det i mine øjne direkte uansvarligt.
- Arbejdsløsheden er en katastrofe for de berørte familier. Hvert fjerde medlem af 3F får mere end halveret deres indkomst som følge af arbejdsløshed, og det kræver ikke meget fantasi at forestille sig, hvad det betyder for terminen og husholdningsbudgettet, siger forbundsformanden.
7.000 job allerede i år
3F har foreslået en såkaldt jobpakke. Den vil allerede i år kunne give flere end 7.000 nye arbejdspladser, lyder vurderingen. I første omgang skal der tilføres kommunerne tre milliarder kroner ekstra til øjeblikkelige investeringer i ikke mindst renovering af nedslidte bygninger. Derudover skal anlægsloftet hæves, så kommunerne får lov til at udføre allerede planlagte men udskudt opgaver. I 2010 kan man få igangsat større investeringsprojekter for tilsammen 10 milliarder kroner med en samlet beskæftigelsesgevinst på omkring 12.000 personer.
Også andre af landets store fagforbund kræver initiativer ud over bankpakken. Dansk Metal opfordrer til straks at komme i gang med forhandlingerne om en vækstpakke med investeringer i energi, miljø og kollektiv transport.
HK har sammen med Dansk Erhverv udarbejdet forslag til en såkaldt samfundspakke med blandt andet trafikinvesteringer, fremrykning af IT-investeringer i den offentlige sektor og ændrede regler for gældssanering.
LO har udarbejdet en investeringspakke på samlet 17 milliarder fordelt over to år til blandt andet at afskaffe anlægsloftet i kommunerne og forbedre infrastrukturen, både når det gælder jernbanenettet og den øvrige kollektive trafik. Desuden skal der investeres i grøn vækst, herunder ny teknologi og energirigtig isolering i offentlige bygninger, ligesom der er brug for at renovere utætte kloakker overalt i landet.
Endelig har Dansk Byggeri og BAT-kartellet i fællesskab foreslået regeringen en vækstpakke, som kan øge byggeriets beskæftigelse med 8.000 personer i år og yderligere godt 6.000 personer næste år. Organisationerne foreslår blandt andet nybyggeri af almene boliger, renovering af offentlige bygninger og en tilskuds- eller fradragsordning for private boligejere.
Dansk Folkeparti har vetoret
Samlet set udgør de mange forslag til vækst- og beskæftigelsespakker et imponerende katalog af muligheder til både øjeblikkelig og mere langsigtet indsats for at forhindre, at økonomien går i sort, og ledigheden eksploderer.
Regeringen med statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i spidsen finder som nævnt ikke tiden inde til handling.
Sekunderet af nationalbankdirektøren og en tidligere vismand siger han, at et indgreb på det forkerte tidspunkt kan gøre mere skade end gavn. Regeringens støtteparti Dansk Folkeparti siger også, at det er vigtigt "ikke at handle i panik". Dansk Folkeparti mener i øvrigt, at fremrykning af investeringer til 2009 er finanslovsstof og derfor alene et anliggende for partierne bag finansloven, det vil sige regeringspartierne, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten har allerede foreslået ekstraordinære tiltag og fremrykkede offentlige investeringer med virkning allerede i år.