Mød familien Olsen fra Lemvig

Familien Kjærgaard Olsen bor i Lemvig. Far Jan er på revalidering og er i gang med at uddanne sig efter et langt liv som ufaglært. Mor Lone er på førtidspension på grund af sukkersyge og muskelsvind. Derfor har familien meget begrænsede muligheder, men vælger at se fremad og møde hverdagens udfordringer med oprejst pande og krum hals.

  • Familietid. Ofte vælger familien Olsen at spise foran fjernsynet. Fra venstre er det mor Lone, Diana, Sascha, Jeanet og far Jan. 
  • Adspredelse. Lone Kjærgaard Olsen har reserveret den ene af familiens to stationære computere til at spille kabaler. 
  • Ambition. Der hænges i med skolearbejdet. I sidste ende gav det rene 10 og 12-taller. 
  • Klar parat... Når døtrene spiller fodbold, kommer Lone oftest hurtigst familien i forkøbet på sin Mini Crosser. Hun kender byens smutveje til perfektion. 
  • En plads i solen. Jan og Lone har med venner og families hjælp renoveret terassen, så der er plads til at fejre Dianas studenterhue. 
  • Aktiv. Diana taper foden, inden det går løs på grønsværen for Lemvig GF. 
  • Slagtilbud. En flink bankrådgiver og et godt tilbud gav familien en ekstra computer. 
  • Husalter. Det gamle billedrørsfjernsyn bliver brugt flittigt. Ikke mindst, når Lone skal se sin yndlingsserie "Kommissær Rex". 
  • Knæk. Jan kombinerer dagligt tv-kiggeri med strækøvelser for den plagede ryg. 
  • Samarbejde. Jan bidrog flittigt til gruppearbejdet, inden han afsluttede en etårig HG med bravur. 
  • Bordhygge. Familien Olsen er tit på besøg hos bedsteforældrene, hvor kaffen er et uundværligt indslag ved frokostbordet. 
  • Jan Kjærgaard Olsen. 50 år og med fornyet appetit på livet. Drømmeuddannelsen som pædagogisk assistent ligger lige om hjørnet. 
  • Klar rollefordeling. Jan er en sjælden gæst bag gryderne. Men familien elsker, når han serverer sin specialitet: Hjemmelavet pizza. 
  • Uundværligt. Jan kan ikke slippe den klub, hvor han i årevis var med til at sikre diverse pokaler til klubskabet. 
  • Engagement. Far Jan indlever sig med intens interesse i døtrenes fodbold. 
  • Første parket. Lones Mini Crosser er uundværlig, når Sascha og Diana spiller fodbold. 
  • Trodsig. Mørke skyer i sport og privatliv hindrer hverken døtre eller forældre i familien Olsen. 
  • Som alle andre teenagere. Diana og Jeanet sms'er, drikker Pepsi og ser 'Paradise Hotel'.