Uddannelse til alle kræver opgør med uligheden
Leder:
Politikerne ønsker, at alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Men det kræver et opgør med uligheden. For det er først og fremmest børn af ufaglærte og faglærte, der ikke får en uddannelse.
(Tegning: Bob Katzenelson)
I stedet for at udjævne forskellene bliver unge fra hjem med bøger og aviser og forældre med uddannelse favoriseret. Mere end tre fjerdedele af de unge uden en ungdomsuddannelse kommer fra faglærte og ufaglærte familier, mens kun tre procent kommer fra akademikerhjem. Forfatteren og samfundsdebattøren Lars Olsen mener, at de nye tal er en bombe under regeringens uddannelsespolitik.
For hvis ikke politikerne erkender, at uddannelsesskævheden er snævert knyttet til et opgør med uligheden, er det et spørgsmål, om målet nogensinde kan nås.
Ulighed er ikke på regeringens dagsorden
For undervisningsminister Bertel Haarder er uligheden i undervisningssystemet ikke nogen hemmelighed. OECD har tidligere peget på, at de danske uddannelser cementerer de sociale og kulturelle skel i samfundet i stedet for at bygge bro.
Det har givet Bertel Haarder stof til eftertanke, at det danske uddannelsessystem er så dårligt til at bryde den sociale arv. 3F skal ikke betvivle ministerens gode hensigter, men spørgsmålet er, om der i den nuværende regering er både eftertanke og den nødvendige handlekraft til at ændre vilkårene for skolernes dårligst stillede elever.
For det er ikke just kampen mod den stigende ulighed, Anders Fogh Rasmussens regering har som sit varemærke. Så hvordan skal vi have tillid til, at regeringen er i stand til at gennemføre helt nødvendige ændringer i et skolesystem, der cementerer de sociale og kulturelle skel i samfundet i stedet for at udjævne ulighederne?
Ingen plads til ufaglærte
Og uligheden i uddannelsessystemet har sin pris. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har beregnet, at igennem de næste ti år vil efterspørgslen efter ufaglærte falde voldsomt. Til den tid vil der være 121.000 ufaglærte i overskud på arbejdsmarkedet. Hvis konjunkturerne vender, og de fede år for alvor er ved at være ovre, ser fremtiden sort ud for de unge, der ikke magter et alt for teoretisk og akademiseret skoleforløb.
At regeringen ikke når sit mål om, at 95 procent af alle unge skal have en ungdomsuddannelse, er dermed katastrofalt for samfundet. Og det er ikke mindst skidt for de mange unge, der bliver taberne som følge af årtiers fejlslagen uddannelsespolitik.
Derfor bør regeringen nedsætte en uddannelseskommission, der kulegraver ungdomsuddannelserne - især erhvervsuddannelserne. Men en uddannelseskommission er nødt til at kigge bredere end det og forstå de mekanismer, der skaber den moderne ulighed.
Forskellene i karakterer og uddannelsesmuligheder bunder især i tre mekanismer: Kulturen i hjemmet, den kendsgerning at forældre ikke har de samme forudsætninger for at støtte deres børn i skolearbejdet, samt at uddannelsessystemets sprog og kultur passer bedst til de højtuddannede familier.
Der er brug for kvalificerede svar på, hvordan vi bliver bedre til at bryde den negative sociale arv og ruste alle forældre til at yde den nødvendige støtte til deres børn. Og der er ikke mindst brug for at vi får skabt en uddannelseskultur og indført undervisningsformer, der passer bedre til det flertal af unge, der ikke kommer fra hjem med stærke boglige traditioner.