Chikane af fagforening på nettet
Falsk hjemmeside sviner bygningsarbejdernes fagforening til i Guatemala. Det virkelige forbund er chokeret over chikanen.
- Hjemmesiden misbruger fagforeningens navn, telefonnummer og adresse og skriver en masse hadefuld propaganda i fagforeningens navn. Det er tilsyneladende en ny form for chikane, i hvert fald for mig, fortæller Karsten Fogde fra 3F’s kontor i Mellemamerika. Guatemalas bygningsarbejdere udsættes nu for en ny form for hetz.
Ukendte gerningsmænd har oprettet en falsk hjemmeside for bygningsarbejdernes fagforening Sincs – G, som samarbejder med 3F i Mellemamerika.
Det er sidste skud på stammen, når det gælder den omfattende undertrykkelse af fagbevægelsen i området.
- Hjemmesiden misbruger fagforeningens navn, telefonnummer og adresse og skriver en masse hadefuld propaganda i fagforeningens navn. Det er tilsyneladende en ny form for chikane, i hvert fald for mig, fortæller Karsten Fogde fra 3F’s kontor i Mellemamerika.
"Bestikker medier”
På hjemmesiden hævder den falske “fagforening” at være et “forbund mod arbejdsgivere,” og at det “profiterer af nationale faglige problemer.”
Forbundet fokuserer på at “opkræve ekstraordinært høje kontingenter fra medlemmerne for at kunne bestikke aviser, radio og tv,” står der på siden.
Siden beskriver Sincs – G som en fagforening, hvis ledere lever fedt af konflikterne mellem rig og fattig i Guatemala.
“Der er et utal af sager,” skriver siden, og hævder blandt andet, at fagforeningen har tiltusket sig penge efter en konflikt på hospitalet San Juan de Dios.
“Denne psudo-faglige bevægelse vil aldrig dø, da folket ernærer vores behov og forventninger, tror på os og beskytter os mod arbejdgiverne. Dette forbandede folks dumheer vores største forbundsfælle! Vi modtager støtte i kontanter, checks og dollars, ” står der blandt andet.
Bekymret over had
Det virkelige bygningsarbejderforbund er chokeret over chikanen:
- Det bekymrer os at opleve den vrede og bitterhed, siden udtrykker. Det viser, at nogen kan bruge massemedierne med det formål at ødelægge agbevægelsen, siger Sincs – G i en udtalelse.
- Hjemmesiden er lavet af nogen, der har interesse i at miskredittere os og blande os ind i hændelser, der ligger uden for vores område. Den har et falsk indhold, der ikke på nogen måder afspejler vores praksis, udtaler Sincs - G.