Unge handicappede har det svært i job

Sag med handicappet dreng, der kun fik halv løn, fordi han manglede fingre på den ene hånd, får nu De Samvirkende Invalideorganisationer på banen.

Der er cirka 20.000 unge handicappede, og De Samvirkende Invalideorganisationer vil nu rette henvendelse til beskæftigelsesministeren og socialministeren for at få afklaret, hvilke muligheder de unge og deres arbejdsgivere har for at få støtte.Der er cirka 20.000 unge handicappede, og De Samvirkende Invalideorganisationer vil nu rette henvendelse til beskæftigelsesministeren og socialministeren for at få afklaret, hvilke muligheder de unge og deres arbejdsgivere har for at få støtte.

De Samvirkende Invalideorganisationer erkender at have interesseret sig for lidt for de unge handicappedes arbejdsforhold, efter at det er kommet frem, at en trettenårig blev spist af med halv løn, fordi han manglede fingre på den ene hånd.

- Vi må erkende, at vi har sovet i timen, når det handler om dette problem. Mens der er en række ordninger for voksne handicappede som fleksjob og skånejob, er det meget uklart, hvordan de unge skal få et job. De er blevet overset, og nu må vi finde ud af, hvordan vi kan tackle problemet, siger formanden for De Samvirkende Invalideorganisationer, Stig Langvad til Jyllands-Posten.
Der er cirka 20.000 unge handicappede, og Stig Langvad vil nu rette henvendelse til beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) og socialminister Eva Kjer Hansen (V) for at få afklaret, hvilke muligheder de unge og deres arbejdsgivere har for at få støtte.

- Hvis man ønsker at få flere handicappede i arbejde, er det afgørende, at de unge får mulighed for at blive indført i arbejdslivet i en tidlig alder ligesom alle andre, siger Stig Langvad.