Brug skoven som køkkenhave

I to år boede 56årige Steen Viggo Jensen ude i skoven uden andet end sin kniv og tandbørste. Det er blevet til en bog om, hvordan du kan bruge naturen som spisekammer.

Steen Viggo Jensen overnatter mindst en gang om måneden i skoven, hvor kniven er et uundværligt værktøj. ((Foto: Morten Schärfe))Steen Viggo Jensen overnatter mindst en gang om måneden i skoven, hvor kniven er et uundværligt værktøj. ((Foto: Morten Schärfe))

Det rasler i bladene. Pludselig springer et rødbrunt rådyr frem og tager flugten i fjedrende spring over stien og ind i det tætte krat af lyse unge birketræer. I trækronen på den mørke grønne fyr højt over os, er en rede faldet sammen, og hænger faretruende som en sort forvreden klump. Det må være fra en stor rovfugl, mener Steen Viggo Jensen, der lige nu er mere travlt optaget af at fortælle om den underskov af brombær, vi lige har passeret. Om det morsomme i, at for mange bær giver dårlig mave, mens en te af de unge blade, har den stik modsatte effekt. - Når jeg plukker brombær er det herude ved kysten. Bærerne bliver ikke så store som i haven. Men de suger alle skovbundens mineraler, saft og kraft. Og den salte havgus som slår ind, giver de mest kraftfulde bær, man kan forestille sig. De er helt fantastiske både til syltetøj og kryddersnaps.

Den fynske Robinson Crusoe

Vi er i Storskov på den nordligste del af Fyn. Det småregner og himlen er grå. Men det gør intet, bare man er klædt på til det. Og det ved han mere om end de fleste. Som en anden Robinson Crusoe drog han i 1992 ud i skoven og boede der i to år. Uden andet end sin kniv, hunden, en æske tændstikker også tandbørsten. Her levede han i en bivuak af grangrene og overlevet på rødder, bær, muslinger, urter, fisk, fugle og trafikdræbte dyr, og kaffen bestod af tørrede rødder fra mælkebøtter, som blev knust. - Det smager ikke som Java, men det giver en god kop kaffe. Jeg har prøvet mig frem. Lærte kunsten at overleve, oplevet naturen både fra dens hårde sider, gode sider. Jeg har spist noget, der smagte godt og andet, der var absolut usundt.

En bog om at bruge skoven

Nu har han så skrevet bogen "Vorherres køkkenhave". En bog fuld af oplevelser fra livet i naturen, skrøner, billeder og beskrivelser af de planter man kan finde i skoven opdelt i de måneder, hvor de kan høstes. Også selvfølgelig opskrifter på, hvad man kan gøre ved dem. Her er alt lige fra birkesirup, violsnaps, hybensuppe, rønnebærgele, agernkakao, enebærsild og alskens salater. For eksempel den han er ved at blande i sin gryde med unge birkeblade, løgkarse og ramsløg, som han sidder på hug og graver frem af skovbunden med sin kniv. - Nu smager de som hvidløg, men i foråret før blomstring er skovbunden her fyldt med unge blade til en salat, som du ellers betaler kassen for på fine gourmet-restauranter. Du kan læse mere om bogen på http://kokkenhaven.dk. Her er der er opskrifter, så du kan lave skovens retter.

Skoven gør mig stærk

Steen Viggo har på alle måder levet et omtumlet liv og det kunne, der skrives en helt bog om, og det gør han måske selv en dag. Men han kommerstadig i skoven. Mindst to gange om måneden, og det skal helst være med en overnatning. Og forventningens glæde er lige stor hver gang. For i skoven og ved stranden er der ingen mobiltelefoner, fjernsyn og computere. Ikke noget pres, eller nogen som forventer noget. - Når man ligger ved bålet, ilden, hører bølgernes puls og bladenes raslen i brisen, så giver det mig en dyb fred. Jeg kommer i balance med mig selv, får sluppet alle de dårlige ting, jeg har samlet sammen i ugernes løb. Og når jeg så kommer hjem er batterierne ladet op og jeg føler mig totalt uovervindelig.