Kort dagpengeperiode berører mest ufaglærte
FTF-analyse: En forkortelse af dagpengeperioden vil ikke frigøre arbejdskraft med de kvalifikationer, som arbejdsmarkedet har brug for.
Hvis dagpengeperioden forkortes til to år, som statsministeren lagde op til i sin åbningstale, vil det frigøre ufaglærte og ledige, der er faglært på områder med en begrænset efterspørgsel. Personer, der er mangel på, som f.eks. lærere, sygeplejersker og pædagoger vil kun blive berørt i begrænset omfang.
Det viser en analyse, FTF har udarbejdet af virkningen på arbejdsudbuddet af statsministerens forslag. Konklusionen er slet og ret: "Den formodede arbejdsudbudseffekt af en forkortet dagpengeperiode har således en forkert sammensætning set i forhold til arbejdsmarkedets behov."
Det fremgår af et notat om analysen, at 26 pct. af de personer, der er ledige i løbet af et år, har en dagpengeanciennitet over to år. Det svarer til knap 19.000 fuldtidsledige.
Af de ledige, der bliver berørt af en dagpengeforkortelse, er 36 pct. ufaglærte. Kun 11 pct. af dem, der påvirkes af en forkortet dagpengeperiode, har en mellemlang videregående uddannelse, og det er oftest på områder, der ikke er præget af voldsom efterspørgsel.
Sygeplejersker, lærere og pædagoger, som der er stor mangel på, berøres kun i yderst begrænset omfang. 0,4 pct. af de ledige, der vil blive omfattet af en forkortet dagpengeperiode, er sygeplejersker. Der er lidt flere lærere og pædagoger, nemlig 1,6 pct. i hver af de to faggrupper.
Faglærte udgør 38 pct. af de ledige, der vil blive påvirket af en dagpengeforkortelse. Men elektrikere og malere, som der er stor mangel på, vil kun udgøre henholdsvis 0,1 pct. og 0,2 pct. Og der er slet ingen smede blandt de berørte.