Offentlige lønkrav under forandring
OK08: Om tre år handler de offentlige forhandlinger ikke om procenter, men om kroner og øre, spår formanden for de offentlige 3F'ere. Og reguleringsordningen er til diskussion, siger hun.
- I det hele taget vil der blive vendt flere sten efter disse overenskomstforhandlinger end tidligere år. Reguleringsordningen vil bestemt også komme til diskussion, vurderer Ellen K. Lykkegård.
Et af temaerne op til de offentlige overenskomstforhandlinger om tre år vil helt klart blive, om der skal ske lønstigninger i kroner og øre frem for i procenter, som der i lang tid har været tradition for i det offentlige.
Det vurderer 3F's offentlige gruppeformand, Ellen K. Lykkegård.
- Efter dette års forhandlinger kan jeg høre fra mange medlemmer rundt om i landet, at de gerne vil have lønforhandlinger i kroner og øre i stedet for procenter. Det har længe været et ønske blandt flere lavtlønnede grupper, og temaet er bestemt ikke blevet mindre efter forhandlingerne i år, siger Ellen K. Lykkegård.
Argumentet er, at så længe lønstigninger sker i procenter, vil de, der tjener mest, altid forholdsmæssigt få mere end dem nederst på lønstigen.
- I det hele taget vil der blive vendt flere sten efter disse overenskomstforhandlinger end tidligere år. Reguleringsordningen vil bestemt også komme til diskussion, vurderer Ellen K. Lykkegård.
Fordele ved reguleringsordning
Hun vil dog ikke - modsat FOA-formand Dennis Kristensen og Sundhedskartellets Connie Kruckow - anbefale en afskaffelse.
- Også i år havde vi i 3F reguleringsordningen oppe at vende, og vi vurderer altså, at over en tiårig periode har den givet os mere, end vi har mistet, siger den offentlige gruppeformand.
- Desuden er det fortsat min opfattelse, at den til enhver tid siddende finansminister aldrig vil tillade, at det offentlige område bliver lønførende. Og plasteret på såret for, at vi må "tåle" det - sådan i bred forstand - er så reguleringsordningen. Og så længe det faktum ikke brydes, er det nok stadig en fordel med reguleringsordningen, vurderer hun.
- Men det er klart, at lykkedes det nogle offentlige grupper at brage igennem lønmæssigt, så kan reguleringsordningen virke som en boomerang på de pågældende grupper. Eller modsat resultere i, at øvrige offentlige grupper ikke får den forventede lønstigning. Fordi alle offentligt ansatte jo altså får pengene fra én samlet pulje. På den måde har reguleringsordningen et indbygget dilemma, siger Ellen K. Lykkegård.
Hun vurderer dog ikke, at der under forhandlingerne i år har været nogle resultater, der har en sådan størrelsesorden, at øvrige grupper vil komme til at "miste" på grund af reguleringsordningen.
Det er ikke kirsebærplukning
At flere grupper af offentlige ansatte i år har fået enkelte goder så at sige uden for reguleringsordningen ser Ellen K. Lykkegård som en enlig svale.
- Det er ikke en politisk farbar vej på langt sigt. Arbejdsgiverne vil ikke være med til det. Det er reguleringsordning eller ej - ikke kirsebærplukning. Det var et helt særligt tilfælde i år, som var dét, der skulle til for at finde en løsning, siger hun.