Fleksjobordning har skudt forbi målet

Der er i dag otte gange flere fleksjobbere end for 10 år siden. Men samtidig er antallet af førtidspensionister steget. Ekspert kræver omlægning.

Der er i dag 52.070 fleksjobbere, heraf knap 9.000 3F'ere. For 10 år siden var det samlede antal 6.526. Derudover er i alt 10.186 på ledighedsydelse, mens de venter på ansættelse i fleksjob. Ordningen blev indført i 1998 med det formål at få færre førtidspensionister. Arbejdsgivere kan få et tilskud for at ansætte fleksjobbere. Det er kommunen, der giver tilskuddet. Borgere kan visiteres til fleksjob, hvis de er: - under 65 år - har varig og væsentlig nedsat arbejdsevne - ikke kan arbejde i job på normale vilkår - ikke modtager førtidspension - ikke kan få eller fastholde et job på normale vilkår, fx via revalidering Fakta om førtidspension I udgangen af 2009 var der 238.078 førtidspensionister i Danmark. Antallet har været nogenlunde konstant de seneste år. Førtidspension er en sidste økonomisk løsning. Pensionen kan tilkendes borgere, som ikke er i stand til at forsørge sig selv på grund af varigt nedsat arbejdsevne. Vurderingen af en borgers ret til førtidspension sker via en sagsbehandler i kommunen.

Antallet af fleksjobbere er eksploderet. I løbet af de sidste 10 år er antallet af fleksjobbere steget fra 6.526 til 52.070. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Selvom formålet med fleksjobordningen oprindeligt var at sænke antallet af førtidspensionister, viser tal fra Danmarks Statistik imidlertid, at antallet af førtidspensionister er nogenlunde konstant. - Tallene viser, at fleksjobordningen ikke har løst sin opgave, siger Anita Vium Jørgensen, cheføkonom i 3F.

De svageste stadig udenfor

Omkring 20 procent af de visiterede fleksjobbere er arbejdsløse, og det er ifølge Anita Vium Jørgensen et udtryk for, at de svageste stadig holdes uden for arbejdsmarkedet. Jørgen Søndergaard, formand for Arbejdsmarkedskommissionen, mener, at ordningen bør omlægges. Fleksjobbere kan nemlig få op til 24.000 kroner i tilskud hver måned. Og det er for højt, mener han. - Ordningen skal omlægges, så de svageste får et højere tilskud og de stærkeste et lavere, siger Jørgen Søndergaard.

Et stigende behov

Men den høje arbejdsløshed blandt fleksjobbere kan også ses som et udtryk for, at samfundet ikke kan følge med behovet for fleksjobstillinger. Det mener Hans Dankert, projekt- og sekretariatsleder i Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere (LAFS). - Noget tyder på, at forebyggelsesindsatsen ikke har virket. Frem for at undergrave fleksordningen bør man forbedre det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, siger han. Det er Anita Vium Jørgensen enig i. Hun kalder fleksjob for en lappeløsning. - Det ville være bedre at arbejde på at give folk bedre vilkår på arbejdspladserne, så de ikke bliver nedslidte, siger hun.