Indvandrerdrenge falder fra på erhvervsskolerne
Hele 69 procent af drenge med udenlandsk baggrund på erhvervsskolerne falder fra. Sprogproblemer og manglende praktikpladser får de unge til at droppe uddannelsen.
Næsten 7 ud af 10 drenge med udenlandsk baggrund på erhvervsskolerne falder fra. For de unge danske mænd er det næsten halvdelen.
Det viser Undervisningsministeriets opgørelse over de erhvervsfaglige uddannelsers afbrudsprocent opdelt efter køn og etnisk herkomst.
Tallet har ligget stille i tre år. Det bevægede sig et par procentpoint nedad i løbet af 00'erne. I 2000 afbrød 67 procent uddannelsen, og tallet er altså steget siden.
Danske mænds frafald stiger også. Men niveauet, hvor det ligger nu, er væsentligt lavere. Nemlig på 47 procent i 2009. I 2000 var tallet 42.
Sproget er en barriere
Som Nyhedsbrevet 3F kunne fortælle i sidste uge, står fire ud af ti mænd med indvandrerbaggrund uden en ungdomsuddannelse som 26-årig.
For at få frafaldet på erhvervsuddannelserne ned, skal man sikre de unge mænd langt bedre skolekundskaber allerede fra folkeskolen. Det vurderer Hans Hummelgaard, integrationsforsker og vicedirektør ved Anvendt KommunalForskning, AKF.
- Sproget er en væsentlig barriere. Både det at læse og at forstå begreber. Her kommer mange til kort. Og oveni er det så dem med de dårligste skolekundskaber, der går på erhvervsskolerne, siger han.
Svært at få praktikplads
Manglen på praktikpladser er også en stor barriere for indvandrerdrengene. De har sværest ved at få plads. Det er dog uvist, hvorvidt det skyldes diskrimination, dårligere kundskaber eller noget helt tredje.
Hans Hummelgaard understreger, at der ingen lette løsninger er på problemet. Det handler også om bagagen hjemmefra. På grund af forældrenes manglende integration kan mange af dem ikke få samme hjælp til skolearbejdet som danske unge.
- Der er sat en række initiativer i værk for at få frafaldet ned. Men der kan altid gøres mere. Investeringsmæssigt kunne samfundet få rigtigt meget igen. Og for de unge mænd er det jo også et kæmpe personligt problem, for de ender ofte uden tilknytning til arbejdsmarkedet, siger han.