3F: Myter om mangel på chauffører

Arbejdsgiverforening melder om mangel på 4000 chauffører. Det må skyldes en regnefejl om EU-direktiv, vurderer 3F, der anklager vognmænd for at svigte uddannelse af fremtidens arbejdskraft.

I 3F's Transportgruppe vil man gerne hjælpe vognmændene med at rette op på lønniveauet for chauffører. Men derudover afviser 3F vognmændenesarbejdskraft- problemer.
I 3F's Transportgruppe vil man gerne hjælpe vognmændene med at rette op på lønniveauet for chauffører. Men derudover afviser 3F vognmændenesarbejdskraft- problemer.

Først på ugen advarede taxi-vognmændene om mangel på chauffører. Nu fortsætter vognmændene i ATL, Arbejdsgiverforeningen for Transport- og Logistik stimen, med et nødråb om udsigt til mangel på 4000 chauffører.

- Meldingerne fra mange af vores medlemmer har været, at det er blevet svært at få fat i folk. Oven i er der lige trådt nogle nye arbejdstidsregler i kraft, og vi har tidligere vurderet, at følgerne af disse kan betyde en mangel på mellem 3.000 og 4.000 chauffører om seks-otte måneder, siger Poul Juelsbjerg, der er afdelingschef i HTS, hvor ATL hører under, til Industriens Dagblad.

Her får de nye højere bøder til chauffører og lav løn desuden skylden for branchens trængsler.

I 3F's Transportgruppe vil man gerne hjælpe vognmændene med at rette op på lønniveauet for chauffører. Men derudover afviser 3F vognmændenes problemer.

Myte om regler

- Det er noget vrøvl. ATL har tidligere været i byen med advarsler om, at det nye EU-direktiv om maksimal arbejdstid på 48 timer om ugen vil betyde behov for 3000 til 4000 ekstra chauffører. Det er samme regnefejl, der nu går igen i ATL's melding. Chauffører og vognmænd, der overholder de gældende regler om kørehviletid, bliver stort set ikke berørt af direktivet, siger Jan Villadsen, der er forhandlingssekretær i 3F's Transportgruppe.

Han forstår heller ikke meldingerne om at de nye og højere bøder kan skræmme chauffører ud af branchen.

- Hvis det er rigtigt, betyder det, at vognmændene indrømmer at der er pres på chaufførerne for at overskride hastighedsgrænser og færdselslov. Det kan ikke være meningen, siger Jan Villadsen.

Han frygter, at vognmændene står med en skjult dagsorden, der handler om at få øget adgang til at ansætte udenlandske chauffører.

Svigter uddannelse

Under alle omstændigheder er det ikke uddannelse af nye danske chauffører, vognmændene satser på.

Det fremgår af en rapport fra TUR - Transportbranchens uddannelsesråd om behovet for uddannet arbejdskraft inden for transportområdet.

Her fremgår det blandt andet, at langt de fleste vognmænd, der deltager i undersøgelsen ikke finder behov for at uddanne på området. Men også at flere blandt de virksomheder, der ønsker uddannelse, mener at det skal ske uden for arbejdstid.

- Rapporten er beskæmmende læsning. Den peger på at arbejdsgiverne i branchen længe har forsømt at tage uddannelsen af fremtidens arbejdskraft alvorligt. Kun tre ud af 16 arbejdsgivere i undersøgelsen har til eksempel erfaring med at uddanne chauffører via merit-uddannelsen, siger forhandlingssekretær i 3F's Transportgruppe Jørgen Aarestrup Jensen.

Han henviser til at det er store firmaer som Dansk Shell, DSV, Kuwait Petroleum, Statoil og Munch Transport, der medvirker i rapporten - der dog kun omhandler virksomheder inden for tanktransport-området.

- Jeg håber sandelig ikke at resten af branchen kan skrive under på de argumenter, der fremgår i rapporten for ikke at tage lærlinge ind, siger Jørgen Aarestrup Jensen.

Han henviser til at de virksomheder, der ikke har haft lærlinge, bruger følgende argumenter for ikke at gøre det:

- Lærlingene springer alligevel fra efter kort tid.

- Uddannelsesinstitutionerne visiterer ikke godt nok

- Chaufførerne vil ikke have en lærling med, når det handler om eksportkørsel.

- Lærlinge skal starte med at køre med stykgods og ikke med tankvogne.

- Tvivl om det relevante i den faglige status. Det er det personlige, der er afgørende.