Velfærd mod afgrunden
Ugens politik: KL satte efterløn, folkepension og børnecheck til debat i ugen, der gik. Foreningen advarer mod økonomisk afgrund og mangel på arbejdskraft - men lige nu stiger ledigheden.
Politikerne i kommunerne rejser blandt andet spørgsmålet om, hvordan det danske samfund fremover får råd til at finansiere velfærdssamfundet og ydelser som folkepension, efterløn, børnepenge og hjemmehjælp. Og samtidig - hvem og hvilke grupper, der skal ikke længere skal have del i de forskellige ydelser.
Velfærd på spil
Ifølge KL er der hverken arbejdskraft eller økonomi til at sikre den velfærd vi kender i dag om 10 - 20 år.
Et af KL's budskaber er, at der skal gennemføres en tilpasning og prioritering af de offentlige udgifter til gavn for de svageste grupper med de største behov.
Det betyder at folkepensionen skal gøres mere indkomst- og formueafhængig. Og så vil KL drøfte fornuften i, at blot fordi man fylder 67, skifter man fra boligstøtte til den højere boligydelse. - Tilsvarende bør man se på børnechecken, der gives til alle uanset det faktiske behov. Den koster 12 milliarder kroner årligt, hvilket svarer til halvdelen af kommunernes udgifter til børnepasning. Efter vor opfattelse er det som udgangspunkt ikke et socialt problem at få børn, forklarede KL's formand Ejgil W. Rasmussen (V).
Han advarede onsdag aften i DR's Profilen om, at Danmark er ved at køre ud over afgrunden, fordi landspolitikerne på Christiansborg tænker på kortsigtede løsninger, der virker inden næste valg - hvorimod kommunalpolitikere står midt i sumpen, hvor både vælgere og problemer er tættere på.
Pip fra Christiansborg
Enkelte landspolitikerne på Christiansborg greb handsken fra kommunalpolitikerne. Herunder de konservatives arbejdsmarkedsordfører Lars Barfoed.
Midt i mediedækningen af kommunernes debatoplæg og en rapport fra Dansk Arbejdsgiverforening om danskernes frivillige lyst til at gå på efterløn blev Barfoed flittigt citeret for følgende klare melding:
- På længere sigt er spørgsmålet, om efterlønsordningen overhovedet bør eksistere. Hvis efterlønnen skal eksistere, så må vi i hvert fald se på en væsentlig opstramning af den.
Baggrunden var en rapport fra Dansk Arbejdsgiverforening, der viser at 80 procent af dem, der går på efterløn - kommer fra et fast fuldtidsjob og går på efterløn 'frivilligt'.
På den modsatte politiske fløj forsøgte Enhedslisten sig med modargumenterne om, at samfundets udgifter til overførselsindkomster er blevet mindre i de senere år, hvis man måler i procent af statens samlede udgifter.
Ledighed et problem nu
Midt i den politiske debat om fremtidens problemer og mangel på arbejdskraft må såvel byråds- som folketingspolitikere forholde sig til et helt andet og mere nærværende problem.
Arbejdsløsheden fortsætter med at stige. Og i årets første måned steg den gennemsnitlige ledighed til 153.600 fra 150.400 i december 2002, viser Danmarks Statistiks opgørelse for januar. Og den kurve fortsætter efter alt at dømme opad - krig i golfen og advarsler fra kommunerne eller ej.