Færre ledige får aktivering næste år
7.600 færre ledige end ventet vil få aktivering næste år. Ifølge 3F's forbundssekretær Per Christensen betyder det en besparelse på 311 millioner kroner. Penge, der bør bruges på voksenlærlingepladser.
Per Christensen fra 3F peger på, at de penge, der spares på aktivering, bør bruges på voksenlærlingepladser. (Arkivfoto.) Langt færre ledige end ventet vil næste år få tilbud om at komme i aktivering. Det viser et notat fra Beskæftigelsesministeriet til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg.
Det var i første omgang beregnet, at 36.850 helårspersoner skulle aktiveres i form af uddannelse, jobtræning med mere. Nu ventes det, at kun 29.250 personer skal i aktivering. Det er et fald på 7.600, svarende til 20 procent.
Årsagen er ikke kun den faldende ledighed. Det skyldes også, at produktionen i jobcentrene faldt i starten af 2007, hvilket smitter af ind i 2008.
Endelig har ministeriet kigget på velfærdsaftalen igen. Velfærdsaftalen bestemte, at alle, der har været ledige i to et halvt år, skal aktiveres på fuld tid, ligesom alle ledige skal have et tilbud om aktivering efter ni måneders ledighed.
Ministeriet har nu indset, at det ikke kan lade sig gøre. Der vil eksempelvis altid være nogle, der er sygemeldt, eller der vil være pauser mellem to tilbud om aktivering.
- Det betyder, at der er sat 311 millioner kroner mindre af til aktivering i 2008. Og hertil kommer, at man sparer 40 millioner kroner, fordi prisen på uddannelse til ledige er faldet. Også i år er der sparet penge på aktiveringen af ledige, siger 3F's forbundssekretær Per Christensen.
- Det er selvfølgelig glædeligt, at der er færre ledige. Men det er utrolig ærgerligt ikke at bruge pengene til at investere i fremtiden, pointerer han.
Stram forvaltning af støtte-penge
Per Christensen peger på, at pengene bør bruges til mere uddannelse.
- De penge, der spares på aktivering, bør bruges på voksenlærlingepladser. Eksempelvis ser vi i Nordjylland, hvor ledigheden er højere end i resten af landet, at der er dårligst muligheder for at få støtte til voksenuddannelse, siger han og fortsætter:
- Det skyldes, at beskæftigelsesregionen deler industrioperatør-uddannelsen op i flere jobkategorier, som jern og metal, elektronik med flere, der hvor regionen siger, at der er mindre gode muligheder for at få job. Det kan på sigt betyde, at de ikke vil oprette voksenlærlingepladser med tilskud.
- Men der findes kun én uddannelse som industrioperatør. Hverken mere eller mindre. Og virkeligheden er, at næsten alle, der uddannes som industrioperatør, også får arbejde. Jeg synes, at der er brug for en langt mindre stiv forvaltning af, hvordan man giver tilskud til voksenlærlingepladser, end den vi ser nu, siger Per Christensen.
- Det kan jo ikke være rigtigt, at man ikke får uddannet arbejdskraften i et område, hvor ledigheden er højere end andre steder. Det burde være omvendt, mener han og understreger, at det generelt er vigtigt at uddanne så mange som overhovedet muligt til faglært niveau, da prognoserne siger, at man i 2015 vil komme til at mangle 136.000 faglærte.