Det er fedt at blive hørt
Hvis flere deltager i Fagbladets webpanel, kan det hjælpe 3F til at se, hvad det er, medlemmerne egentlig ønsker og tænker, mener webpanelist Kasmir Klaus Pomykala. Tilmeld dig Fagbladets webpanel.
Kasmir Klaus Pomykala, 31 år
Beskæftigelse: Tillidsrepræsentant på LM Glasfiber på fuld tid. Arbejdede inden da to år på virksomheden som produktionsmedarbejder.
Har været med i Fagbladets webpanel i cirka tre år. (Lene Esthave) Det var muligheden for at give sin mening til kende, der for godt tre år siden fik tillidsrepræsentant Kasmir Klaus Pomykala til at melde sig til Fagbladets webpanel.
- Vi bliver hørt, og det er fedt. Det er anonymt, så man får ingen personlig tilfredsstillelse, men man er med til at bidrage til et samlet produkt, som bliver taget alvorligt. Både i Fagbladet og andre medier, siger han.
Kasmir Klaus Pomykala så gerne, at alle tillidsrepræsentanter meldte sig til webpanelet.
- Det ville være en god rettesnor, for så kunne forbundet få at vide, hvad medlemmerne mener, for som tillidsrepræsentanter får vi jo ofte vores mening ud fra samtaler med vores kolleger, siger Kasmir Klaus Pomykala.
Han er selv aktiv i debatten på 3F's hjemmeside og bruger ofte webpanelet, når han skal argumentere for sine holdninger.
- Så må man jo også selv bidrage til, at man kan få nogle data, siger han.
- Vi bliver hørt, og det er fedt, siger Kasmir Klaus Pomykala.
Kasmir Klaus Pomykala om Fagbladets webpanel
Godt: I er blevet mere konkrete i jeres spørgsmål og graver et spadestik dybere, for eksempel ved at stille opfølgende spørgsmål.
Skidt: Nogle af jeres undersøgelser tager for lang tid at besvare. En enkelt tog 20 minutter, men heldigvis sker det ikke så tit.
Fagbladets webpanel
Medlemmernes meninger tæller, og det kommer direkte til udtryk i mange af de historier, hvor Fagbladets webpanel er blevet spurgt.
I de senere år har Fagbladet jævnligt spurgt de godt 3.000 med-lemmer af webpanelet om en hel masse. Og de mange svar har blandt andet ført til historier om 3F'ernes forhold til blandt andet rygning, kæresteri på arbejdspladsen og brokkeri.
I alt har undersøgelser fra webpanelet optrådt i 35 avisartikler i danske dagblade inden for det sidste år.
Tilmeld dig her