Valgforsker: Alt er på spil

15. september er der valg, og noget tyder på, at alt kan ske. Fagbladet 3F har talt med valgforsker Ditte Shamshiri-Petersen om den kommende tid, hvor valgkampen spidser til.

Det er blevet sværere at sætte sit kryds som vælger. (Foto: Colourox)Det er blevet sværere at sætte sit kryds som vælger. (Foto: Colourox)

Mange vælgere er usikre på, hvilket parti stemmen skal gå til. De forskellige partier lokker nemlig med så mange budskaber og mærkesager, at det kan skabe mere forvirring end, hvad godt er.

- Det er blevet mere komplekst at sætte sin stemme, fordi der er så mange faktorer, som kan afgøre udfaldet til, hvor stemmen ender, forklarer valgforsker ved Aalborg Universitet Ditte Shamshiri-Petersen.

- Førhen var det nærmest forudbestemt, hvad man stemte på. Landmænd stemte Venstre, og arbejdere stemte på Socialdemokratiet. Sådan er det jo ikke længere, fordi vi er mindre loyale over for partierne, siger valgforskeren.

Vælgerne: Sundhedspolitik er vigtigst

Når Ditte Shamsiri-Petersen skal pege på de centrale emner, som valgkampen skal omhandle, så falder ordet prompte på økonomi.

- Ingen af partierne er uenige i, at vi skal have rettet op på økonomien og dermed spare. Men hvilke grupper og sektorer det skal gå ud over, det er der, debatten kommer til at ligge, forklarer Ditte Shamshiri-Petersen og fortsætter:

- Men ser vi på, hvad vælgerne synes er vigtigst, så viser en analyse fra Ugebrevet A4, at sundhedspolitik er det vigtigste emne. De vil have debat om supersygehuse, ventelister og sundhed på dagsordenen. Derefter kommer arbejdsmarkedspolitik og skattepolitik.

Socialdemokraterne har organiserede vælgere

Selv om vi ikke længere er styret af, om vi er landmænd eller arbejdere, så er der nogle kendetegn, som går igen ved de forskellige partiers vælgere. Det viser valgundersøgelsen under det sidste valg i 2007.


  • Blandt Socialdemokraternes vælgergruppe er hele 59 procent medlem af en fagforening, hvorimod næsten 40 procent af Venstres stemmer ikke er med i nogen fagforening.

  • Vælgere med korte uddannelser er mere tilbøjelige til at sætte kryds hos Venstre, samtidig med at partiet får stemmer fra selvstændige og landmænd.

  • SF og Enhedslisten er storbyspartier og henter størstedelen af deres stemmer der. Det passer med, at der er en del studerende i de største byer.

  • Dansk Folkeparti henter størstedelen af deres stemmer blandt de ældste vælgere i Jylland.

  • Det Radikale Venstre har 14 procent af de unge vælgere.

  • Og så er kvinder lidt mere røde end mænd.