Byggnads kræver, at sag skal gå om
Det svenske bygningsarbejderforbund kræver ny sag ved Menneskerettigheds-domstolen om granskningsafgiften
Byggnads formand Hans Tilly mener, at sagen bør gå om af hensyn til retsbevidstheden
Domstolens afgørelse er baseret på et forkert grundlag og fejlagtige oplysninger. Derfor: Om igen.
Sådan lyder budskabet fra det svenske bygningsarbejderforbund Byggnads til Menneskerettighedsdomstolen.
Domstolen dømte 13. februar i år i princippet den såkaldte granskningsafgift for at være i strid med den Europæiske Menneskeretskonvention. Afgiften opkræves af arbejdsgivere, der er omfattet af en kollektiv aftale og omfatter alle - også uorganiserede. Afgiften på halvanden procent af bruttolønnen anvendes af Byggnads til at sikre, at også uorganiserede får en korrekt løn.
De fem uorganiserede bygningsarbejdere, som havde anlagt sagen, fik medhold og fik samtidig tilkendt erstatning på 5.000 euro for den ulovlige opkrævning. Deres arbejdsgiver i den pågældende periode har imidlertid ikke opkrævet afgift. Det kan dokumenteres af de impliceredes lønsedler, som Byggnads har fået kopier af.
- Derfor hviler dommen på et fuldstændig forkert grundlag, siger Hans Tilly, formand for Byggnads, som derfor har bedt Menneskerettighedsdomstolen vurdere sagen igen.
Regeringen vil ikke appellere
I princippet er der tale om en sag mellem den svenske regering og de fem uorganiserede bygningsarbejdere. Det er kun de implicerede, der kan begære sagen for Menneskeretsdomstolens såkaldte Storkammer, og den svenske regering, der tabte sagen, har ikke villet appellere, selv om Byggnads har gjort regeringen opmærksom på adskillige fejl og fortielser.
Derfor prøver Byggnads nu selv at få domstolen til at se på sagen igen.
Forbundets advokater har inden for appelfristen på tre måneder skrevet til domstolen for enten at få bragt sagen for Storkammeret eller at få den genoptaget ved første instans, samt at Byggnads (og ikke regeringen) bliver part i sagen.
Advokaterne gennemgår sagen i detaljer og det fejlagtige grundlag og slutter med en appel om en ny domsforhandling.
De kalder det dybt utilfredsstillende, at en dom er truffet på et forkert grundlag, da det undergraver tilliden til domstolen og dens afgørelser.