Skatterabat til ældre vil ikke virke
Forslaget fra regeringens kommission om skattelettelse til 64-årige virker tilfældigt. Staten vinder langt mere på at få ledige i job.
På fabrikken Eaton Electric er de fleste medarbejdere over 60 år. Men samfunbdet får ikke meget ud af, at give dem en skatterabat, for at holde dem i arbejde, som regeringen har planlagt. (Foto: Søren Zeuth)
Faktisk er gevinsten op til 10 gange større, viser beregninger fra regeringens egen arbejdsmarkedskommission.
Arbejdsmarkedskommissionen skal komme med forslag til, hvordan man øger den samlede mængde arbejdstimer. Målet er at lette de offentlige finanser så meget, at der bliver råd til at finansiere fremtidens velfærd.
Pengespild
For eksempel tjener det offentlige 272.000 kroner om året, hvis en ledig med en gennemsnitlig overførselsindkomst kommer i arbejde til gennemsnitsløn. Dels fordi den passive ydelse spares, dels fordi skatteindtægterne stiger.
Men hvis en 64-årig tager imod tilbuddet om at blive lidt længere på arbejdsmarkedet, er gevinsten kun 26.000 kroner i gennemsnit.
Ganske vist spares udgifterne til efterløn, men skatterabatten skal trækkes fra. Desuden er en del af pengene reelt spildt, fordi nogle af de 64-årige får en skattegevinst, selv om de var blevet på arbejdsmarkedet alligevel.
Jobplan utilstrækkelig
Skatterabatten er led i regeringens jobplan. Tallene fra Arbejdsmarkedskommissionen dokumenterer, at den langt fra er tilstrækkelig til at finansiere fremtidens velfærd.
- I en situation med mangel på arbejdskraft kan en skatterabat være en ide. Men i forhold til vores opgave er det et uegnet middel, fordi den økonomiske gevinst er meget lille. Vi taler om en ganske betydelig forandring af det danske samfund, hvis dette her skal gå op, siger formanden for Arbejdskommissionen, Jørgen Søndergaard.
Flere forslag
De færreste ledige går direkte ud og får en gennemsnitsløn. Men en kontanthjælpsmodtager, der får et job til en lav løn, letter immervæk de offentlige finanser for godt 200.000 kroner om året, viser kommissionens beregninger.
Og går man fra dagpenge til et deltidsjob med supplerende dagpenge, er gevinsten i snit 182.000 kroner.
Jørgen Søndergaard understregede, at Arbejdsmarkedskommissionen hverken har lagt sig fast på det ene eller andet endnu. Og intet er helligt – heller ikke efterlønnen.
- Det bliver nødvendigt at kombinere forskellige forslag, hvis opgaven skal lykkes, sagde han.