Forsiden NyhederGrov udnyttelse af praktikanter for landsrettenDanmark rundt: 15.DK-ukrainereØstjylland: 79.000 kroner eller hvad der svarer til ti års løn i Ukraine. Det har to ukrainere ifølge 3F til gode hos den gårdejer, hvor de var i landbrugspraktik i 2002.10. august behandlede Vestre Landsret 3F's ankesag mod gårdejer Svend Aage Jensen fra gården Løndal ved Them, der ifølge forbundet og ukrainerne selv har brugt praktikanterne som billig arbejdskraft.Striden begyndte i december 2002 og drejer sig om manglende lønudbetalinger og mangelfulde ansættelsesbeviser. Desuden mener 3F, at den ene praktikant er blevet uretmæssigt bortvist.Under retsmødet afviste Svend Aage Jensen, at praktikanterne skulle have arbejdet hårdere og længere end alle andre. Han mente derimod, at alle havde været som én stor familie.Den udlægning kunne de to ukrainere, Oleh Troshchenko og Mykola Babych, dog ikke nikke genkendende til. De berettede tværtimod om arbejdsdage fra tidlig morgen til sen aften alle ugens syv dage.Sagen er af forhandlingssekretær i 3F's Grønne Gruppe Morten Fischer-Nielsen tidligere blevet betegnet som den groveste, han hidtil har set.Der falder dom 7. september.