Venstrefløjen vil ændre udstationeringsregler
De borgerlige danske medlemmer af Europa-Parlamentet vil ikke forpligte en ny EU-kommission til at sikre lønmodtageres rettigheder
Borgerlige EU-kandidater støtter ikke en ændring af EU's direktiv for udstationerede firmaer. (Arkivfoto.)
Derfor har en række medlemmer af Europa-Parlamentet gjort et forsøg på at forpligte den kommende formand for EU-kommissionen til at sætte en revision af udstationeringsdirektivet på Kommissionens arbejdsprogram.
Forsøget mislykkedes i første omgang, idet kun en femtedel af parlamentsmedlemmerne har skrevet under på erklæringen.
Fra dansk side har samtlige fem socialdemokrater samt Margrete Auken (SF) og Søren Søndergaard (Folkebevægelsen mod EU) skrevet under. Derimod har Junibevægelsens Hanne Dahl og Mogens Camre fra Dansk Folkeparti ikke skrevet under på opfordringen. Det samme gælder parlamentsmedlemmerne fra Venstre, konservative og De Radikale.
- Og det viser jo bedre end ord, hvor vigtigt det er, at centrum-venstre får flertal i det kommende parlament, siger Ole Christensen, socialdemokratisk parlamentsmedlem og kandidat igen.
Han oplyser, at den socialdemokratiske gruppe, der er parlamentets næststørste, har besluttet, at den efter valget vil stille krav til en ny kommission om at sikre, at der ikke er regler, som ligger over reglerne for konfliktret.
- Og så er jeg sådan set ligeglad med, om det bliver i form at ændret direktivtekst eller en social klausul. Målet at garantere lønmodtagerrettigheder er det vigtigste, siger han.
Udstationeringsdirektivet er problemet
Den konkrete baggrund for den skriftlige erklæring fra parlamentsmedlemmerne var voldsomme protester i England mod udenlandske arbejdere på olieraffinaderiet Lindsey. Disse uroligheder blev brugt af højreorienterede kræfter til at slå en "engelske jobs til engelske arbejdere"- tone an, og det nærede fremmedhadet i befolkningen.
- Men det er ikke de udenlandske arbejdere der er problemet - men udstationeringsdirektivet, der er for svagt i sine formuleringer, siger Margrete Auken.
- Det viser en række kontroversielle domme fra EF-domstolen, der har sat seriøse spørgsmålstegn ved fundamentale arbejdstagerrettigheder som lige løn og arbejdsforhold uanset om man kommer fra arbejdslandet eller et andet medlemsland, siger hun.
Et skridt i rigtigt retning
Søren Søndergaard ærgrer sig over, at forslaget ikke blev vedtaget.
- En ændring af udstationeringsdirektivet er et skridt i den rigtige retning, om end jeg personligt er i tvivl om det er nok. Men det er bedre at prøve noget for at dæmme op for den sociale dumping end blot sidde med hænderne i skødet, og en ændring af direktivet er eneste farbare vej på kort sigt, idet en ændring af traktaten desværre er noget der har lange udsigter, siger Søren Søndergaard.
Han mener dog ikke løbet er kørt og håber – ligesom Ole Christensen – at der efter valget er et flertal i parlamentet, som vil forpligte kommissionen til at sikre lønmodtagerrettigheder i forhold til det indre marked.