Landmænd høster millioner i tilskud
Danske landmænd scorer over 95 millioner kroner i tilskud til østeuropæere i landbrugspraktik. Gevinsten høstes i samarbejde med land-brugsskoler, som systematisk henter mil-lioner af skattekroner til halve uddannelser for udlændinge.
Danske landmænd og landbrugsskoler tjener millioner af kroner på amputerede uddannelser til unge østeuropæere.
Bønderne får billig arbejdskraft og milliontilskud fra arbejdsgivere i andre brancher, mens landbrugsskoler snupper millioner af skattekroner og tusindvis af kroner i betaling fra eleverne. Taberne i pengespillet er håbefulde udlændinge, som får dyre, men stærkt forkortede landbrugsuddannelser. Samt danske skatteborgere og arbejdsgivere, som også betaler til gildet på landet.
Danske landmænd ligger i toppen, når det gælder udbetaling af tilskud fra Arbejdsgivernes Elevrefusion, AER. En ordning, der sikrer arbejdsgiverne tilskud til løn-udgifterne til deres elever, imens de går på skole under uddannelsen.
I 2006 fik landmændene således udbetalt over 122 millioner kroner fra AER. Samme år indbetalte bønderne mindre end 27 millioner kroner.
Knap 100 millioner i AER-overskud
På Borris Landbrugsskole er udnyttelsen af AER-ordningen sat i system.
Den vestjyske skole har hen ved 180 østeuropæiske elever - og en liste med navnene på flere hundrede danske landmænd, der ønsker udlændinge som praktikanter. Lønnen til en praktikant med erfaring er 9.200 kroner om måneden - eller omkring det halve af prisen for en landbrugsmedhjælper på almindelig voksenløn.
“Alle praktikværter modtager ydelser fra AER (...)”, skriver ledelsen på Borris Landbrugsskole i en redegørelse til Undervisningsministeriet 12. juni 2008.
I 2008 kan landmændene få tilskud fra AER på mellem 1.900 og 2.720 kroner om ugen for hver praktikant, der går på skole. Tilskuddets størrelse afhænger af, hvor langt eleven er i sit udannelsesforløb.
En del af rumænerne på Borris Landbrugsskole skal sidde på skolebænken i 42 uger i løbet af den toårige landbrugsuddannelse i det vestjyske. Deres danske arbejdsgivere kan altså få refunderet omkring 100.000 kroner fra AER for hver elev. Samtidig sparer praktikværterne deres eget bidrag til AER, som for en arbejdsgiver er godt 2.000 kroner om året for hver fuldtidsansat medarbejder.
Det er ikke kun i Vestjylland, man har luret muligheden for en gevinst i AER-systemet. 20 jyske landmænd havde sidste år 32 ukrainske elever fra Aalborg Tekniske Skole i praktik - og fik tilsammen godt én million kroner fra AER. Men landbrugsuddannelsen for udelukkende ukrainere var ulovlig. Den kunne gennemføres på under et år, hvor danske elever skal læse i mindst tre et halvt år, før de er uddannet.