Vi er vores egne chefer

Mig & min makker - fotoserie: Anne Marie og Maybritt sørger sammen for, at sørge for at Veterinærinstituttets laboranter får rene og sterile redskaber at arbejde med.

  • Anne Marie (tv) og May Britt holder tidlig frokostpause. De møder nemlig allerede på arbejde kl. 7, en time før alle andre på Veterinærinstituttet. (Foto: Kaare Viemose)
  • "Vi har en stor frihed med ansvar og passer os selv her nede i kælderen. Vi er vores egne chefer" (Foto: Kaare Viemose)
  • "Da jeg kom i 1999, var vi ni. Nu er vi tre tilbage og vi har derfor naturligt nok fået meget mere at se til" siger Maybritt. (Foto: Kaare Viemose)
  • "Vi hele tiden usikkre på, om vi er købt eller solgt - det er ikke sjovt at være offentligt ansat i disse år hvor der skal spares og skæres ned hvor der kan" (Foto: Kaare Viemose)
  • "Det er egentlig et mandearbejde" supplere Maybritt  "men dette er ikke en arbejdsplads for mænd det her - der er for mange ting at holde styr på og det kan mænd ikke finde ud af. Sidst vi havde en mand var i 1998 og han var her kun i to timer". (Foto: Kaare Viemose)
  • “De har hver deres arbejdsområde”, men som May Britt siger "hvis en af os halter bagefter med sine tjanser, plejer vi at hjælpe hinanden”. (Foto: Kaare Viemose)
  • Anne Marie Erhardsen (th)og hendes to kollegaer Maybrit Rasmussen (tv)og Inge Astrup (i midten) tjekker om glaskolberne er rene og sterile inden de sender dem videre til laboranterne som holder til på etagerne ovenover. (Foto: Kaare Viemose)
  • Alle redskaber som bliver brugt til at skære i dyr, samt diverse tekstiler og kolber skal rengøres, vaskes op og steriliseres. (Foto: Kaare Viemose)

- Det bedste ved vores arbejde er samværet med kollegaerne, siger Anne Marie Erhardsen, imens hun bider i en ostemad.

Hendes kollega på Veterinærinstituttet for Fjerkræ, Fisk og Pelsdyr i Århus er enig:

- Der er ikke nogen, som kommer og slår os oven i hovedet. Vi har en stor frihed med ansvar og passer os selv hernede i kælderen. Vi er vores egne chefer, siger Maybritt Rasmussen.

Deres opgave er primært at sørge for at alt, hvad Veterinærinstituttets laboranter bruger af beklædning og redskaber, bliver 100 procent vasket af, steriliseret og pakket i nye emballager.

- Det er egentlig et mandearbejde, men det er ikke en arbejdsplads for mænd, det her - der er for mange ting at holde styr på, og det kan mænd ikke finde ud af. Sidst, vi havde en mand, var i 1998, og han var her kun i to timer, siger Maybritt Rasmussen.

Fagbladet 3F bringer i hvert nummer frem til 3F's kongres en billedserie med titlen “Mig og min makker”. Billederne tager udgangspunkt i sammenhold og samarbejde på arbejdspladserne.