SAS-hoteller på bistand for en halv milliard kroner
SAS Radisson vælger økonomiklasse, når der skal investeres i nye udenlandske hoteller. Hotelkæden henter 487 millioner kroner fra statslige bistandsprogrammer.
ULANDSBISTAND: SAS Radisson satser på luksus og gæster, der har råd til at lade de internationale kreditkort gløde. Men når der skal bygges et nyt hotel, vælger hotelkæden selv at holde pengepungen dybt nede i lommen.
I stedet lader hotelkæden nordiske bistands- og udviklingsfonde betale gildet.
I alt har SAS Radisson kæden fået bevilget ikke færre end 487 millioner kroner fra Danidas Privat Sektor Program, fra Den Nordiske Investerings Bank og fra fire statslige udviklingsfonde: danske IFU, svenske Swedfund, norske Norfund og finske Finnfund. Det viser beregninger, Fagbladet 3F har foretaget.
Senest har fondene givet SAS Radisson en kapitalindsprøjtning på 263 millioner kroner, så kæden kan realisere planer om at erobre det afrikanske hotelherredømme.
- Afrika er ved at udvikle sig til et nøgleområde både inden for turistsektoren og inden for markedet for forretningsrejsende, siger Kurt Ritter, der er præsident og administrerende direktør for Rezidor SAS, som er moderselskab for Radisson kæden.
Selvom der er behov for kraftige investeringer i Afrika for at bekæmpe sult og fattigdom, skader de massive hotelinvesteringer mere end de gavner, mener ulandseksperter.
- Pengene til disse initiativer tages fra den samlede udviklingsbistand, og dermed bliver der færre penge til at bekæmpe fattigdommen, siger international chef i Folkekirkens Nødhjælp, Christian Friis Bach. Han er ikke ene om den vurdering.
- Når man skærer på den bistand, vi normalt giver via FN og samtidig øger erhvervsprogrammerne, så går det ud over de fattige, siger forfatteren og ulandspecialisten Knud Vilby.
Begge bliver bakket op af en OECD rapport, der fastslår, at denne danske form for ulandshjælp ikke gavner de fattige og derfor bør undgås.
487 millioner kroner har SAS Radisson fået i støtte fra nordiske bistands- og udviklingsfonde.