Vi bruger mere tid på jobbet
Selvom arbejdstiden er sat ned i flere omgange de seneste 20 år, arbejder vi i dag længere end dengang, viser undersøgelse. Og fritid har vi mindre af.
I 1998 skete der det usædvanlige, at LO-medlemmerne stemte nej til mæglingsforslaget fra forligsmanden og dermed til de overenskomster, der netop var blevet forhandlet på plads. Undervejs i det langtrukne forhandlingsforløb var der vokset et krav om, at der som minimum skulle tages hul på den sjette ferieuge, og det kunne fagbevægelsens forhandlere ikke efterkomme.
Den daværende regering lyttede imidlertid til folkets røst og standsede den igangværende konflikt med et lovindgreb og tre omsorgsdage. De blev siden vekslet til fem feriefridage, og den sjette ferieuge - eller noget der ligner - blev født.
I dag har langt de fleste lønmodtagere - overenskomst eller ej - ret til fem årlige fridage oven i de lovbefalede fem ugers ferie. Men hvis man ikke lige ved det, kan det være ret svært at se det.
Siden 1995 har Danmarks Statistik ført arbejdstidsregnskab. Som angivet i noterne til grafikken her på siden rummer statistikken en vis usikkerhed, men regnskabet tegner et godt billede af udviklingen de sidste ti år. Og her optræder den sjette ferieuge kun som en skitse, der siden er blevet visket ud.Også mere husarbejde
Med enkelte udsving er mængden af udførte arbejdstimer vokset jævnt fra 1995 til 2005 - og den er vokset mere end beskæftigelsen. Det kan oversættes til, at en gennemsnitslønmodtager arbejder mere i dag end dengang. Modregnet alle mulige forbehold drejer det sig i hvert fald om en time mere om ugen.
Tendensen er den samme i alle dele af den private sektor. Med hensyn til de offentligt ansatte er der umiddelbart tale om status quo, men igen skal man huske på, at arbejdstiden reelt burde være faldet - en uges ferie svarer cirka til at arbejde tre kvarter mindre om ugen. Desuden har arbejdstidsregnskabet en tendens til at undervurdere de månedslønnedes arbejdstid, fordi statistikken bygger på lønudbetalinger og ikke det faktiske tidsforbrug.
Det har Jens Bonke, der er forskningsleder ved Socialforskningsinstituttet (SFI), imidlertid gjort. Og han er nået frem til præcis samme resultat.
- Vi bruger mere tid både på lønarbejde og husarbejde. Og det vil jo sige, at vi har mindre fritid, lyder det fra Jens Bonke.
Han undersøgte i 2001, hvad et repræsentativt udsnit af den danske befolkning brugte tid på i løbet af en dag - helt ned til indkøb, tøjvask og toiletbesøg. Tallene blev sammenlignet med en tilsvarende undersøgelse fra 1987, og resultatet er klart. Den gradvise nedsættelse af arbejdstiden fra 40 til 37 timer, der blev gennemført fra 1986 til 2001, er ikke til at få øje på.
- Mændenes arbejdstid var stort set den samme i 1987 og i 2001, mens kvinderne arbejdede mere. Det sidste hænger sammen med, at flere er gået fra deltid til fuldtidsarbejde, siger Jens Bonke.Grænse for overarbejde
Umiddelbart skulle man tro, at konjunkturerne har stor betydning for det samlede regnskab, men det er kun delvis rigtigt. I så fald skulle mængden af præsterede arbejdstimer nærmest være eksploderet i første halvdel af 2006, hvor mangel på arbejdskraft har været det store tema. Men tallene fra årets første seks måneder stikker ikke nævneværdigt ud i forhold til tiårsoversigten.
Den tendens bekræftes af Jan Storm Thomsen, der er chefkonsulent i Dansk Industri.
- Overarbejdet har da været stigende i år, men faktisk noget mindre end man kunne have forventet. Der er formentlig en øvre grænse for overarbejdet - simpelthen fordi det hurtigt bliver for dyrt, siger han.
Med enkelte udsving er mængden af udførte arbejdstimer vokset jævnt fra 1995 til 2005 - og vokset mere end beskæftigelsen. Hvilket kan oversættes til, at en gennemsnitslønmodtager arbejder mere i dag end dengang.Det daværende SiD gennemførte for godt fem år siden en omfattende undersøgelse af medlemmernes arbejdstid. Dengang var der også gang i hjulene på virksomhederne, og konklusionen var, at 37 timers ugen mere er en rettesnor end udtryk for den reelle arbejdstid.
Mere end hver tredje angav at arbejde mere end 37 timer om ugen, og otte procent - de fleste ansat i transportsektoren - oplyste, at de jævnligt havde en arbejdstid over 48 timer om ugen og dermed arbejdede på kanten af EU-reglerne.
Den type undersøgelser, hvor folk bliver spurgt om deres arbejdstid uden at skulle dokumentere noget, skal dog tages med forbehold, påpeger Jens Bonke fra Socialforskningsinstituttet.
- Der er en tendens til, at jo mere folk arbejder, jo mere overdriver de deres arbejdstid. Ikke fordi de lyver bevidst, men når man arbejder meget, får man let en fornemmelse af at arbejde hele tiden, og så overdriver man, siger han.
Jens Bonkes egen undersøgelse "Tid og Velfærd" fra 2001 bygger dels på interviews, dels på et minutiøst døgnrytmeskema, som deltagerne selv skulle udfylde. Så den undersøgelse rummer ikke samme risiko for ubevidste overdrivelser. pan