Læreplads med højt til loftet
På Svostrup Kro ved Gudenåen lærer eleverne både af hinanden - og af værtsparret Løgager, der gerne øser ud af deres brancheviden. Senest er to nordiske guldmedaljer landet hos kroens elever.
Årets Arbejdsplads 2007
3F-kongressen i september får et ekstra spændende indslag - nemlig kåringen af Årets Arbejdsplads 2007. Fire virksomheder - mod sædvanligt tre - er med i finalen.
Her præsenteres de to første: Svostrup Kro ved Silkeborg og Micro Matic i Odense. I næste nummer præsenteres de to øvrige finalister: Vestas Machining i Lem og Oksbøllejren ved Varde.
Navn: Svostrup Kro, kongelig privilegeret i 1835.
Ansatte: 17 på fuld tid (heraf otte elever), 25 reservetjenere og opvaskere. Cirka syv 3F'ere og 3F-tillidsrepræsentant.
Årlig omsætning: 8,5 millioner.
Gennemsnitsalder: Cirka 35 år.
Uddannelsesinitiativer: Stor indsats for at uddanne nye elever til branchen. Værtsparret er begge skuemestre med god indsigt i kravene til kokke og tjenere. Tæt kontakt med erhvervsskoler i Midt- og Østjylland.
Personalegoder: Tøj, behandlinger ved massør og healer, billigere spisning på kroen, julefrokost plus årlig udflugt med overnatning, fyraftensøl og personalekøb.
To minutters hiv af Gudenåens rislen lige uden for døren er måske lige det, der bringer én videre i en travl arbejdsdag, når man er ung kok eller tjener på Svostrup Kro syd for Silkeborg.
Det er ganske vist ikke naturen, tjener Jannie Zepernick lægger vægt på i den anbefaling af kroen som årets arbejdsplads, hun sendte ind til Fagbladet 3F's konkurrence.
Men omgivelserne er da en klar sidegevinst for både personalet og de mange gæster på kroen, der ligger smukt ved Gudenåens gamle pramdragersti og kun få kilometer fra Grauballemandens findested.
Jannie Zepernick synes, at der på den gamle, lavloftede bindingsværkskro er meget højt til loftet, når det gælder hende selv og de syv andre elever, der for tiden uddanner sig til enten kokke eller tjenere.
- I en virksomhed med så mange elever er det vigtigt, at der er plads til at eksperimentere og til at lave fejl, og det er der. Heldigvis får vi ofte fejlene vendt til noget positivt, så vi alle sammen lærer af dem i stedet for kun at tænke på, hvad der gik galt, lyder det fra den unge tjener, der begyndte som ufaglært og nu via nogle skoleperioder snart har svendebrevet i hus.
Kollegaen Janni Tommerup er ved at lande en kokkeuddannelse på lignende betingelser, og den model for at få en uddannelse skyldes i høj grad kromutter Eva Løgager, der selv blev tjener på samme måde.
Klassisk mad til middag
Både Eva Løgager og ægtemanden Niels, der er udlært kok, er altså rundet af branchen selv. Så de øser gerne ud af al deres viden til de unge, der åbenbart har lært at høre godt efter. Senest har to af stedets tjenerelever i hvert fald scoret guld i nordiske mesterskaber for tjenere.
- Klokken 12 og klokken 17 er der tradition for, at personalet altid spiser sammen. Så laver eleverne klassisk mad som for eksempel skipperlabskovs, og bagefter får vi at vide, hvad der var godt og skidt, fortæller Jannie Zepernick.
- Jeg har været flere andre steder, hvor vi råbte ad hinanden og ikke arbejdede på lige fod som her. Niels siger tit, at VI er virksomheden, hvad enten man er elev, chef, kok, opvasker eller gør rent. Her får man det, som man selv lægger i det.
- Hvis du giver noget, så får du også noget tilbage igen, siger Eva Løgager og lyder næsten som kroens vægge. De er nemlig overbroderet med visdomsord på små malede træhjerter, på genbrugsklokkestrenge, på Storm P.-tegninger, på platter, på flasker eller andre af de tusinde ting, der har fundet sig en plads i krostuerne og på værelserne.
På Svostrup Kro er enhver støvklud dømt til livslangt arbejde - minus dog stedets righoldige og prestigefyldte vinkælder, hvor årgammelt støv er en charme mere.
De fine og de kendte
Scrapbogen med utallige klip viser, at kroens æblekage og pramdragergryde er verdensberømte mange steder i Danmark og udlandet. Men der hersker ingen kendt mesterkok, som eleverne kan gå og vigte sig med, når de kommer på skoleophold i forbindelse med uddannelsen.
- Det er også lige meget, for vi er de dygtigste, når vi kommer på skolen, lyder det ubeskedent fra de to Janni(e)'er.
Eva og Niels Løgager, der ofte er skuemestre ved kokke- og tjenereksaminer, ved nemlig, at de klassiske dyder som en god grundsovs stadig tæller. Som karaktersystemet i dag er bygget op, er det ikke nok at kunne arrangere en ret til et 13-tal, hvis grundprincipperne ikke er i orden.
Menukortet på kroen giver også de unge mange udfordringer. De mere traditionelle som rejecocktail og stegt flæsk findes - men også vild laks med honning og mandler, letsaltet og røget okseinderlår fra Fanø samt ølmarineret griseskank blander sig i selskabet.
Og apropos det med gamle dyder, så hænger de ikke kun på væggene. Til de månedlige elevdage er der altid lektier om traditionelle discipliner som flambering, tranchering, pochering, vintyper eller anden basal viden. Godt for gæsterne, men også for eleverne, der får forståelse for andre fag end lige deres eget.
Elevdagene har eleverne selv opfundet, og de køber bare ind til det, de enten skal servere eller på anden måde har sat på dagsordenen.
Helt i sit es
På Svostrup Kro skelnes der heller ikke imellem, om man kan alle teoribøgerne udenad - eller er en mere praktisk type, der befinder sig som en fisk i vandet mellem gæsterne.
Nick Schøler, der for få måneder siden vandt guldmedalje både i Bella Center i København og på nordisk plan, er helt i sit es og supercharmerende, når han svinger tjenerbakken. For Anita Ibsen, som vandt guld til Svostrup Kro året før, var det teorien, der gjorde udslaget.
- Eva og Niels er vildt dygtige. Vi får lært det, vi skal, og helst meget mere. Og får vi på nogen måde brug for hjælp, får vi også det, siger Nick Schøler, som guldmedaljerne har givet blod på tanden, når det handler om flere kundskaber.
Han skal ud at rejse nogle måneder, når han lige straks er færdig med uddannelsen. Men derefter går han i gang med fire år mere for at blive kok, for gæsterne skal have klar besked. Det irriterer ham også, at han ikke lige kan alle kroens 80 cognac'er og 90 whiskey'er på fingrene, selvom de fleste kunder i butikken tilgiver ham for det.
Kundekontakten er Nick Schølers et og alt. Han elsker at "læse" og forstå gæsterne, så de går glade og tilfredse fra kroen. Og det er også meget vigtigt at huske ansigter på stamgæsterne, for ellers bliver de skuffede.
- Man skal brænde helt vildt for det her, og det gør jeg, forsikrer han.