De nye fattige
Fotogalleri:
Tyskland har økonomisk succes med lav arbejdsløshed og pæn vækst. Men samtidig er antallet af lavtlønnede eksploderet.
33-årige Lukas Paul er faglært bygningsarbejder og tjente i mange år gode penge. Det er slut nu. Nu er han ledig og hjemløs. (Foto: Søren Zeuth)
Et rigt land
- Folk tror, at Tyskland er et rigt land, og det er det vel også. Men vi er nogle, der bliver fattigere hvert år.
54-årige Andreas Döhnert har arbejdet hele sit liv, men han har aldrig tjent mindre end nu.
Andreas er rengøringsassistent i Berlin og arbejder på mindstelønnen. 8 euro og 55 cent. Eller 63,50 kroner i timen. Han arbejder langt over 40 timer om ugen, men hans indtægt er så lav, at han har ret til at modtage socialhjælp oveni lønnen.
1,3 millioner tyskere får socialhjælp ud over deres ordinære job. 15 % af tyskerne tjener under 55 kr. i timen.
Drømmen
- Vi drømte om et bedre liv, da vi rejste til Tyskland. Et værdigt liv, fortæller Vasilie Sandru, 26 år, der er bygningsarbejder fra Rumænien.
Det er hovedsageligt østeuropæere, der arbejder i den tyske byggesektor. Mange får ikke mindstelønnen i branchen på 11 euro (82 kr.).
- Vi bliver behandlet som slaver. Jeg arbejdede op til 14 eller 15 timer, seks dage om ugen og fik 800 euro om måneden (5.900 kr.). Hvis myndighederne kom, blev jeg tvunget til at lyve, siger Vasilie.
Ana Maria Sandru, 25 år, arbejder som køkkenhjælp på et hotel.
Ledig og hjemløs
33-årige Lukas Paul er faglært bygningsarbejder og tjente i mange år gode penge. Det er slut nu.
- Der er en masse falske selvstændige fra Østeuropa, og det dumper lønnen. En dygtig faglært arbejder kan ikke engang få mindstelønnen længere, og hvis du beder om højere løn, siger de bare, at der står mange i kø for at få dit job.
Lukas har været arbejdsløs i tre måneder og bor i øjeblikket på et herberg for hjemløse, fordi banken ikke vil låne ham penge til huslejen.
- Jeg skal nok finde et job, men lønnen bliver næppe mere end tolv euro (89 kroner). Sådan er vilkårene, forklarer Lukas.
I kø for at få mad
Den tyske understøttelse er så lav, at mange arbejdsløse må søge anden hjælp. Nogle stiller sig op i køen til de såkaldte tafels, hvor værdigt trængende kan hente madvarer uden beregning en gang om ugen.
Selv folk i arbejde kommer for at få hjælp. 1,3 millioner tyskere tjener så lidt på jobbet, at de modtager socialhjælp oveni, og de ses på de mange tafels i de større byer.
Hos den katolske menighed i Gutleut-strasse i Fankfurt, står der godt 100 mennesker i kø. Dørene bliver åbnet 12.30, men flere har stået her siden klokken 8.
Frivilligt arbejde
Lise er en af de frivillige, der arbejder i et såkaldt tafel i Frankfurt, hvor fattige tyskere kan få gratis dagligvarer udleveret.
Alt fra leverpølse pålæg til tomater, porrer og appelsiner bliver samlet ind fra supermarkedskæder som Lidl og Edeka og leveret til folk på socialhjælp.
Der er over 880 tafels, der hver uge udleverer poser med dagligvarer i hele Tyskland.
Løsarbejder i banken
På 28. etage i Deutsche Banks hovedkvarter i Frankfurt arbejder den 64-årige Maria Watt. Hun er egentlig pensionist, men er nødt til at supplere pensionen med et mini-job. Det er en officiel betegnelse for et job, hvor man højst må tjene 400 euro om måneden. Til gengæld får firmaet og den ansatte rabat på skat og sociale udgifter.
Maria har to timer til at gøre rent på hele 28. sal i bygningen hver morgen.
- Det er svært at nå. Og til nytår får jeg 350 kvadratmeter ekstra at gøre rent. Men der er ingen, der tør sige fra, for alle er løst ansat, sukker Maria.
Hendes kolleger, der kommer fra Østueropa eller Afrika, har typisk flere mini-jobs for at få hverdagen til at hænge sammen.
7,4 millioner tyskere arbejder i mini-jobs. Flere end halvdelen af Tysklands 860.000 kvindelige rengøringsassistenter har kun en kontrakt på seks måneder.
Lønnen er scheiße
Den 50-årige snedker John er arbejdsløs og i aktivering. Han er en af de værdigt trængende tyskere, der kan hente gratis varer på et af de såkaldte tafels.
Her kommer især arbejdsløse og pensionister.
Arbejdsløse i Tyskland kan kun være på dagpenge et år. Så kommer de på bistand til maksimalt 2.700 kr om måneden.
- Jeg får 1,50 euro (11 kroner) i timen for at reparere møbler i et brugtbutik, fortæller John.
- Det er mit fag, og jeg elsker det, men lønnen er scheiße.
Protest mod bankerne
Foran Den Europæiske Centralbank i Frankfurt danner intrimistiske telte og farverige presseninger rammen for ”Occupy Frankfurt.”
”I spekulerer med vores liv,” står der på et stort banner under centralbankens overdimensionerede Euro-tegn. Et andet slår til lyd for en værdig mindsteløn.
Frankfurt er Europas finanscentrum, og området huser flere millionærer end noget andet sted i Tyskland. Den forpjuskede teltlejr er omringet af de europæiske storbankers domiciler, hvoraf mange er bygget af østeuropæere til langt under mindstelønnen.
- Det er absurd, at flere og flere tyskere ikke får en værdig løn for deres arbejde, mens bankerne får milliarder, siger Julia, der har boet i lejren i tre uger.