Forsiden NyhederFirmaer med østarbejdere krakker titEn meget stor del af de danske virksomheder, som har hentet arbejdskraft i de tidligere østeuropæiske lande, har drejet nøglen om. I byggeriet, rengøringsbranchen og handelsområdet, der er blandt de brancher, som har hentet flest medarbejdere fra de nye EU-lande, har op mod hver tredje østeuropæer i branchen været ansat på en virksomhed, der er gået neden om og hjem.Den dominerende enkeltårsag til de mange virksomhedslukninger er konkurs eller tvangs-opløsning. Det gælder knap hver tredje af de lukkede virksomheder med tilsammen 2.380 østeuropæere ansat.Overdødeligheden blandt virksomheder, som har rekrutteret arbejdskraft fra Polen og andre af de nye EU-lande, fremgår af en ny kortlægning af østarbejdernes arbejdspladser i Danmark.Undersøgelsen er gennemført ved at samkøre samtlige arbejdstilladelser, der er blevet udstedt af Udlændingeservice siden maj 2004, hvor EU blev udvidet med 10 nye medlemslande, og det danske CVR-register, der blandt andet giver oplysninger om virksomhedernes status. De i alt 31.114 arbejdstilladelser har Ugebrevet A4 modtaget ved aktindsigt, og analysefirmaet Kaas og Mulvad har gennemført den elektroniske analyse.Analysens resultater kommer ikke bag på fagbevægelsen. Her har fagforeninger for flere brancher længe erfaret, at en stor del af østeuropæerne havner i virksomheder, der mildt sagt befinder sig i den grå ende af erhvervslivet. Det gælder blandt andet i byggeriet, påpeger sekretariatschef Gunde Odgaard fra Bygge-, Anlægs- og Trækartellet.”Det er imponerende, at så mange kan gå konkurs, når vi i flere år har redet på toppen af en højkonjunktur. Jeg kunne forstå, hvis de gik ned i perioder uden arbejde, men i disse tider skal man virkelig anstrenge sig for at gå ned. Derfor har jeg meget let ved at mistænke dem for at spekulere i at drage fordele af at forsvinde fra jordens overflade,” siger Gunde Odgaard.Der er ofte er tale om helt unge firmaer, og det er med til yderligere at vække Gunde Odgaards mistro mod de krakkede selskaber.”Vi har hele tiden haft en mistanke om, at den kraftige vækst, der har været i nye byggefirmaer, blandt andet skyldes, at nogle er blevet oprettet for udelukkende at spekulere i billig, østeuropæisk arbejdskraft,” siger Gunde Odgaard.Han tilføjer, at der altid har været konkursryttere og platugler i byggeriet.”Og nu er fidusen altså at excellere i udenlandsk arbejdskraft. På den måde undrer det mig ikke, men det er stærkt bekymrende, at det er en så stor andel. Og det er stærkt bekymrende, at der bliver ved med at være kunder, som holder liv i den slags typer,” siger Gunde Odgaard.Læs hele artiklen på adressen http://www.ugebreveta4.dk/2008/nyAdresse_200817/Baggrundoganalyse/FirmaerMedOestarbejdereKrakkerPaaStribe.aspx