Danmarks største arbejdsplads
Københavns Lufthavns 11,8 kvadratkilometer er arbejdsplads for knap 3.500 3F'ere og 22.000 mennesker i alt. Dermed er det landets største - og en af de mest omblæste.
Når et fly lander, og sidste passager har forladt kabinen, rykker 3F'erne ind.
Mehran og hans kolleger går i gang med rengøringen, Stig eller Per fragter kufferterne til ankomsthallen, og Flemming fylder brændstof på.
Det er også 3F'ere, der sørger for, at banen er ryddet, at passagerne eventuelt bliver kørt til flyet, og at de kan få noget at spise undervejs.
I alt opererer mere end 100 virksomheder med 22.000 ansatte i CPH, der er det internationale kaldenavn for de 11,8 kvadratkilometer på det sydlige Amager. Knap 3.500 af dem er 3F'ere, og dermed er lufthavnen på alle måder Danmarks største arbejdsplads.
Klar bane
Da Fagbladet er på besøg, falder denne vinters første sne. Langt fra tilstrækkeligt til en sneboldkamp, men nok til at aktivere lufthavnens sneberedskab.
Det er CPH's egne folk, der sørger for, at landingsbanerne og området i det hele taget er ryddet.
- Første bølge er rykket ud nu. De skal rydde banerne, fordi de er blevet fedtede. Bliver det værre, kan man indkalde anden og tredje bølge. Selv den største landingsbane kan ryddes på 12 minutter, forklarer Flemming Christensen, som selv arbejder i marktjenesten.
I alt arbejder 350 3F'ere i CPH med alt fra snerydning og vedligehold af startbaner over brand og redning til bagage, kantinedrift og buskørsel.
En for alle
Københavns Lufthavn er ikke bare landets største arbejdsplads - det er også et af de steder, der har det største faglige sammenhold.
- Der kommer hele tiden nye selskaber til, men vi gør alt for, at de ikke dumper løn- og arbejdsforholdene, siger Stig Brenøe, der er tillidsrepræsentant for ekspeditionsarbejderne i SAS Ground Services.
Nu har irske Ryan Air meldt sin ankomst, og der er man ikke kendt for at være glade for overenskomster.
- Men vi vil gøre vores til, at de ikke kommer hertil uden en overenskomst for alle personalegrupper, siger Stig Brenøe.
Ventetid
Flemming Schjøth åbner et dæksel i jorden og sætter slangen til. Han arbejder i SST - et af to selskaber, der sørger for brændstof til flyene.
Derefter er det bare at vente og holde øje - i dette tilfælde et kvarters tid.
- Med de store fly tager det op til en time. Men vi skal jo være her, så det ikke løber over, siger han.
Cirkus flymad
Først var det SAS selv, der sørgede for forplejningen ombord. Siden overtog Gate Gourmet, så vandt Lufthansa entreprisen via datterselskabet LSG Sky Chefs, og nu er det snart Gate Gourmets tur igen.
Som tillidsrepræsentant i netop Gate Gourmet har Jens Otto Larsen været med næsten hele vejen. Der skal nu bygges nye lokaler, mens de fleste af de kvadratmeter, LSG Sky Chefs fik bygget for 10 år siden, ser ud til at blive overflødige.
Og han kan godt have sine tvivl om, hvordan det i det hele taget kan lade sig gøre at tjene penge på den måde.
- Selvfølgelig glæder vi os til at få nye kolleger, men vi bliver jo aldrig så mange som i gamle dage. Dengang var der tale om et køkken, men nu er det mest et madpakkeri. Langt det meste bliver bragt udefra, siger Jens Otto Larsen, som i dag har godt 100 kolleger og kan se frem til at få i hvert fald 200 nye.
I velmagtsdagene var der over 800 i køkkenet.
De flyvende kufferter
Kom mindre i din kuffert. Max. 20 kilo. Pak kufferten, så du selv kan bære den.
Nogle kan måske huske de slogans, der bruges for at få passagerne til at tænke sig om, inden de vælter hele garderoben og kosmetikhylden ned i kufferten.
Over 1300 3F'ere sørger for, at de rejsendes bagage kommer fra terminalen, om bord på flyene og tilbage igen. Portører, ekspeditionsarbejdere eller kuffertslæbere, alt efter temperament.
Trods ihærdige forsøg på at udvikle tekniske hjælpemidler, er det stadig nødvendigt at have en eller to mand siddende på knæ i lastrummet, når flyene skal lastes eller losses.
Et af disse hjælpemidler kaldes RampSnake (direkte oversat: rampeslange) - et mobilt transportbånd, som SAS Ground Services (SGS) begyndte at udvikle for 10 år siden i samarbejde med de ansatte og 3F.
Den kan kun anvendes på større fly. Lastningen af de små fly foregår stadig 100 procent manuelt.
Et sådant fly fra Stavanger er landet, og Per Westen og to kolleger fra SGS er ved at tømme det - uden hjælpemidler. Han har arbejdet i lufthavnen i 28 år.
- Det er jo noget lort det her, men jeg kunne ikke forestille mig at lave noget andet, fastslår han.
I alt arbejder godt 1.100 3F'ere for SGS. Det andet såkaldte handlingselskab, Novia, tæller godt 200 3F-medlemmer.
En af dem er Stig Henriksen, som har været i Kastrup i 15 år. Han sætter ord på, hvad der får ham til at blive ved.
- Selvfølgelig kan jeg nogle gange mærke det i ryggen og resten af kroppen, men sammenholdet og kollegerne ville jeg ikke undvære. Dagene er aldrig ens, og så er det altså fedt at arbejde i fri luft.
Der er noget i luften
Når flymotoren slukkes, går en motor i bagenden af flyet i gang. Den skal generere strøm, indtil flyet er blevet koblet på lufthavnens el-net.
- Udstødningen er meget kraftig. Den må køre tre minutter for at begrænse luftforureningen, men i regelen går der længere tid, fordi folkene fra handlingselskabet ikke er nået frem, siger Flemming Christensen fra CPH's marktjeneste.
Dertil kommer naturligvis udstødningen fra selve flymotorerne, biler og busser. Og 3F Kastrup har stor fokus på forureningen fra partikler i luften.
- Vi har haft det første tilfælde, hvor et medlem har fået en arbejdsskade anerkendt på grund af partikelforurening, siger Ole Donbæk Jensen, som er faglig sekretær i afdelingen.