Gravid kvinde nægtet ansættelse

En kvindens ansættelse i et bageri blev annulleret, da hun blev gravid. Nu har hun fået erstatning.

Nyt job, så en graviditet og så alligevel ikke noget nyt job. Det var, hvad en kvinde oplevede, efter hun havde fået job i et bageri.

Kvindens ansættelse i bageriet blev annulleret, da hun blev gravid, så hun aldrig nåede at starte på jobbet.

HK har ført kvindens sag, som først blev tabt i byretten, med siden vundet i Vestre Landsret. Her har hun fået tilkendt en erstatning på seks måneders løn, hvad der svarer til godt 80.000 kr. for brud på ligebehandlingsloven. Desuden skal hun have løn i opsigelsesperioden på godt 20.000 kr. Dermed en erstatning alt i alt på omkring 100.000 kroner.

Arbejdsgiveren påstod, kvinden selv havde opsagt sin varige ansættelse og søgt om en midlertidig, men kunne ikke bevise det. Det var heller ikke muligt at bevise, at der var andre grunde til annulleringen af ansættelsen end kvindens graviditet.