Indien: 60 år og stort behov for fagforeninger
De fattigste har end ikke status som lønmodtagere i Indien, og kun syv procent har indflydelse på deres arbejdsforhold.
Renngamma er en af de kvinder, der får hjælp af Indiens fagbevægelse. (Foto: Poul Struve Nielsen)
Men kun syv procent af arbejdsstyrken er i dag organiseret på en måde, så fagforeninger forhandler overenskomster og sikrer ordentlige vilkår.
Det store flertal af arbejdsstyrken, som er ufaglært og blandt andet dækker 3F's arbejdsområder, får ikke del i den vækst, landet oplever. 93 procent er ikke fastansatte, men arbejder under vilkår, der varierer fra en status som daglejere eller hjemmearbejdere til slaverilignende vilkår uden forpligtelser for arbejdsgiveren.
- De beskyttes ikke af lovgivningen, de har ingen sikkerhed i jobbet, mindsteløn, øvre arbejdstid, lønforhøjelser eller sygesikring, fortæller M.L. Doss, generalsekretær for fagforeningernes samvirke i den sydindiske delstat Tamil Nadu, M.L. Doss.
Du bliver fyret for at være i fagforening
- Ordet fagforening er ikke populært. Hvis du fortæller din arbejdsgiver, at du er medlem af en fagforening, så har du ikke længere noget job, siger han.
Fagforeninger, som organiserer de fattigste, prøver at påvirke det politiske system og det offentlige til at give de fattige sociale rettigheder, og de hjælper medlemmerne med at få hverdagen til at hænge sammen.
Ursula Nathan arbejder på at samle små græsrodsorganisationer i fagforeningen FEWIN ( Freedom and Empowerment of Women's Integrated Network) , i en række landdistrikter i Tamil Nadu.
FEWIN arbejder for at forbedre kvinders vilkår, især for de kasteløse. I Indien anses kvinder for lavere rangerende end mænd, og i ægteskabet dominerer manden. Netværket er et forum hvor kvinder frit kan udtrykke sig, stille forslag og planlægge.
- Vi har lejet et stykke offentligt land, som lå ubenyttet hen. Det har en kvindegruppe dyrket op, så afgrøderne kan give et kosttilskud, og måske kan noget af det sælges, fortæller Ursula Nathan.
Opnår rettigheder
I Tamil Nadu har man opnået visse sociale rettigheder. Der kan ydes støtte skolegang, ulykkesforsikring, hjælp til efterladte, bryllupper, graviditet og en beskeden pension på cirka 80 kroner om måneden.
Den danske u-landsorganisation Svalerne støtter på andet år opbygningen af fagforeningen, som arbejder for kvinder som Renngammal. Hun er omkring 30 år og bor med sin mand og tre børn i en hytte i en lille landsby i Sydindien.
Hun bidrager til husholdningen ved at flette måtter af palmeblade. Renngammal tjener fem kroner for hver 100 hun fletter. Før arbejdede hun i landbruget. Men det var for hårdt.
Mens hun kan flette måtterne i skyggen og gøre det på flekstid, så arbejdede hun i marken seks-syv timer hver dag, og ofte i solen. Mændene får 11 kroner om dagen for at arbejde i marken. Kvinderne får kun fem kroner.
Det kommer man ikke langt for i Indien, hvor den økonomiske vækst har ført til en stigende inflation. Men det er kun de riges lønninger, der stiger i takt med prisudviklingen.