Danskernes bud på en alternativ spareplan

Idéerne ruller ind på 3F's Facebook-gruppe. Her opfordrer 3F til, at man kommer med forslag til en alternativ genopretningsplan, og det er ikke idéer, der mangler.

På 3F's Facebook-side vælter det ind med idéer fra danskerne til, hvordan staten kan spare 24 milliarder i stedet for at skære i dagpenge og børnecheck. (Foto: Colourbox)På 3F's Facebook-side vælter det ind med idéer fra danskerne til, hvordan staten kan spare 24 milliarder i stedet for at skære i dagpenge og børnecheck. (Foto: Colourbox)

Lavere løn til politikerne, højere skat og nedskæringer i militæret er bare nogle af de mange bud, som 3F-medlemmer og andre engagerede danskere er kommet med på Facebook-siden 3F – Danmarks Stærkeste Fagforening.

Få øjeblikke efter, at 3F's opfordring blev lagt på Facebook, begyndte idéerne at flyde på siden. Den første time, tikkede der omkring ét forslag ind i minuttet. Klik her og se de mange forslag til en alternativ spareplan.