Forsiden NyhederDet tavse selskabAksel Kirketerp fra Hjørring er bestyrelsesmedlem i både Polen Invest og Ukraine Invest. Oprindeligt var han også med til at stifte Polen Invest i 1993-94, ogkøbte dengang for 75.000 kroner aktier. I dag er aktierne langt mere værd:- Taget risikoen og tiden i betragtning er det da blevet en godforretning, men det kunne vi altså ikke vide, da vi i sin tid valgte atstarte op i Polen, siger Aksel Kirketerp, der selv hører til blandt destørste svineproducenter og jordbesiddere i Danmark. I 2002 og 2003 modtog han således mere end 3.382.000 kroner fra EU's forskellige støtteordninger. Han vil dog ikke udtale sig om, hvor meget han yderligere har investeret i de to selskaber.Tidligere direktør og bestyrelsesmedlem i begge selskaber Mogens Hovmand, der i øvrigt er bror til den forhenværende skatteminister, Svend Erik Hovmand, vil heller ikke oplyse, om han har flere aktier end de oprindelige 80.000 kroner, han købte for, da Polen Invest blev stiftet:- Det har jeg ingen som helst lyst til at fortælle dig. Selskabet har for længst vedtaget, at kun én udtaler sig, og det er Tom Axelgaard, siger Mogens Hovmand, der har fået mere end en halv million kroner i EU-støtte de seneste to år.Han ønsker heller ikke at redegøre nærmere for, hvorfor han efter ni år som direktør for Polen Invest og efter godt et år i direktørstolen i Ukraine Invest forlod begge selskaber 4. april 2003.Aktier for millionerTopscoreren i EU's støtteordninger er bestyrelsesformanden for de to selskaber, godsejer Anders Bundgaard fra Hals i Nordjylland. På bare to år har den driftige godsejer modtaget knap 4,7 millioner kroner i EU-støtte.Og Anders Bundgaard troede oprindeligt så meget på det polske eventyr, at han i 1994 satsede 575.000 kroner i Polen Invest.Han og de to øvrige bestyrelsesmedlemmer i begge selskaber, Niels Rauff Hansen og Niels Peter Andersen ønsker heller ikke at medvirke i denne artikel.Heller ikke den ordførende direktør, Tom Axelgaard, ønsker at give detaljerede svar på, hvad aktierne i de to selskaber er værd:- Jeg respekterer privatlivets fred. Da aktierne ikke er børsnoterede, ved jeg ganske enkelt ikke hvad aktierne er værd, siger Tom Axelgaard, der selv har en 1.7 millioner stor aktiepost i de to selskaber.