Arbejdstilsynet dumper byggeriets ønske om ID-kort
Begge parter i byggebranchen vil have lovpligtigt ID-kort for at kunne arbejde på danske byggepladser. Alligevel siger Arbejdstilsynet og beskæftigelsesministeren nej.
Både i England og Irland har byggeriet indført ID-kort, for at forhindre arbejdsulykker på pladserne. (Illustration: Camilla Koppel.)
Sådan lyder et af forslagene fra byggeriets parter i bestræbelserne på at nedbringe antallet af ulykker og forbedre arbejdsmiljøet i bygge- og anlægsbranchen.
Arbejdstilsynet og beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) siger imidlertid nej.
Det er gode erfaringer fra få store danske byggeprojekter, blandt andet opførelsen af DR-Byen i Ørestaden, og fra en række andre lande, som har fået såvel arbejdsgiver- som lønmodtagerorganisationer til at foreslå indførelse af ID-kort i bygge- og anlægsbranchen.
Opfordringen kom i forbindelse med udarbejdelsen af den handleplan, som beskæftigelsesministeren tilbage i 2005 efter et blodigt år med mange dødsulykker bad byggeriets parter udarbejde.
ID-kortet vil imidlertid ikke blive en del af det lovarbejde, som skal gennemføres i efteråret for at omsætte andre dele af handleplanen til lovgivning.
Arbejdstilsynet mener, at der er nogle forhold, der skal undersøges først.
BAT: Det ligner obstruktion
I BAT-kartellet er arbejdsmiljøkonsulent Lars Vedsmand rasende. Han har deltaget i udarbejdelsen af handleplanen.
- Helt tilbage i december 2006 besluttedes det, at ID-kortet – efter at vi havde hentet erfaringer fra Norge, Finland, Irland, England og Belgien – skulle indgå i det videre arbejde, blandt andet om bygherreforpligtelserne. Beslutningen fremgår også af den endelige handleplan, som er afleveret til Beskæf-tigelsesministeriet og Folketingets arbejdsmarkedsudvalg i januar i år. Der har derfor været halvandet år til at få belyst de forhold, som Arbejdstilsynet nu vil have undersøgt. Det ligner ren og skær obstruktion, at man først op til sommerferien 2008 finder ud af, der mangler afklaring, siger Lars Vedsmand.
- Ministeren ville have vores bud på, hvordan vi kan komme de alt for mange ulykker til livs. Parterne er enige om noget, vi tror bærer fremad. Derfor er det sørgeligt, at ministeren og tilsynet nu trækker i håndbremsen.
Også i Dansk Byggeri er man overrasket over, at Arbejdstilsynet ikke vil være med.
- Og vi har faktisk ikke fået nogen begrundelse for, hvorfor AT har spændt ben for forslaget. Vi har blot fået en sludder for en sladder, siger arbejdsmiljøchef Carsten Bekker.
Gevinsterne er ikke belyst godt nok
Kontorchef i Arbejdstilsynet Sonja Ploug Jensen bekræfter, at tilsynet har meddelt parterne, at ID-kortet ikke vil indgå i lovarbejdet i efteråret.
- Vi har fået en uddybning fra parterne, men vi synes fortsat, der er en række uafklarede spørgsmål, som vi skal have svar på, inden vi kan tage stilling til, om det er en god ide. Vi mener simpelthen ikke, at de forventede arbejdsmiljømæssige gevinster er belyst godt nok. Derudover er der ikke mindst en række praktiske spørgsmål om, hvem der skal stå for udstedelse af kortene, hvem der skal administrere ordningen, hvem der skal ajourføre det og hvem der skal finansiere ordningen. Derfor kommer ID-kortet ikke med i det kommende lovforberedende arbejde, men der er selvfølgelig stadig mulighed for at tage det med på et senere tidspunkt, når forholdene er bedre belyst, siger hun.
Sonja Ploug Jensen mener ikke, at Arbejdstilsynet har siddet på hænderne i halvandet år.
- Det er parterne, der er kommet med forslaget om ID-kort på byggepladser, og derfor er det vigtigt, at parterne formulerer, hvad man forestiller sig. Der er tale om indførelse af en slags kørekort for hele byggebranchen, og det gør man ikke uden at det er godt belyst, og derfor er det formålstjenligt, at det er forslagsstillerne, der foretager denne uddybning, siger Sonja Ploug Jensen.
Hertil siger Lars Vedsmand: - Vi er enige om, at arbejdsgiverne skal finansiere ordningen, at uddannelsessystemet skal udstede kortet og at Arbejdstilsynet skal administrere det. Det har vi meddelt, og det kræver ingen uddybning. Vi har desuden redegjort for, hvorfor vi er ret sikre på, at der er positive ar-bejdsmiljømæssige konsekvenser forbundet ved, at alle bærer synlig identifikation, uanset hvad man laver på en byggeplads, uanset om man er selvstændig eller lønmodtager og uanset om man er dansker eller udlænding. Men derudover er det altså ikke vores opgave at lave det lovforberedende arbejde. Det er en myndighedsopgave.
Carsten Bekker siger, at han ikke helt har opgivet at få ID-kortet med i efterårets lovarbejde.
- Ingen kan i hvert fald forhindre os i at tage forslaget op i regeludvalget, siger han.
Lovpligtig arbejdsmiljøuddannelse
I BAT-kartellet mener man, at ID-kortet skal kombineres med et andet forslag fra handleplanarbejdet – indførelse af en obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse, inden man overhovedet må arbejde på en dansk byggeplads. Det skal ikke være muligt at få et ID-kort uden at have gennemført en sådan uddannelse på en eller to dages varighed.
BAT mener derudover, at ID-kortet gennem stregkoder og farver skal give overblik over kortbærerens kompetencer, eksempelvis certifikater, der er lovpligtige i forbindelse med forskellige typer arbejde på en byggeplads.
- I stedet for fem kursusbeviser som medarbejderen skal have på sig, så er alle oplysninger samlet på kortet gennem tydelig farvemarkering, siger Lars Vedsmand, der oplyser, at det engelske arbejdsmarked har et noget lignende system.
Et ID-kort, kombineret med en lovpligtig grundlæggende arbejdsmiljøuddannelse, vil, mener han, være et kæmpe løft for sikkerheden og sortere de mest useriøse foretagender fra.