Forsiden NyhederIngen stor invasion fra ØsteuropaFrygten for en invasion af østeuropæisk arbejdskraft er vildt overdrevet. Kun 18.000 østeuropæere vil komme til Danmark frem til 2010, viser en stor undersøgelse fra Deutsche Institut für Wirtschaftsforschung, som blandt andre har arbejdet sammen med den svenske fagbevægelses institut for økonomisk forskning. Generelt konkluderer rapporten, at bekymringen for, at det nuværende EU vil blive oversvømmet af arbejdssøgende fra Østeuropa, er dårligt funderet. Forskerne vurderer, at det nuværende EU med 375 millioner indbyggere må regne med en tilvandring på 335.000 i de første år, hvoraf en tredjedel vil søge lønarbejde, skriver Weekendavisen. For Danmarks vedkommende viser beregningerne, at tilvandringen vil blive på cirka 18.000 personer i alt frem til 2010. Altså ikke mere end et enkelt års tilvandring af asylansøgere og familiesammenførte fra tredjeverdenslande før stramningen af udlændingepolitikken tidligere i år. Net