Tjen penge på dit skrot

Genbrug: På www.affaldsborsen.dk kan dit skrot og møg være guld værd for andre.

Dit affald kan være penge værd. Så hvis du har et parti mursten eller en bunke metalplader liggende, så prøv at sætte det til salg på affaldsboersen.dk. (Foto: Colourbox)Dit affald kan være penge værd. Så hvis du har et parti mursten eller en bunke metalplader liggende, så prøv at sætte det til salg på affaldsboersen.dk. (Foto: Colourbox)

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Men faktisk kan dit ragelse og affald være noget værd for andre. Det er tanken bag hjemmesiden www.affaldsboersen.dk, som Martin Henriksen er stifteren af.

Han er knuseentreprenør og indehaver af MIS Recyceling og har i lang tid savnet et forum i genbrugsbranchen, hvor man kunne bytte og sælge affald.

- Der er mange, som kan bruge restprodukter, og alt efter hvordan affaldet ser ud, så kan det godt være penge værd, forklarer Martin Henriksen.

- Grundtanken bag hjemmesiden er, at det skal være en formidling, hvor den enkelte kan lægge sit affald op, der hvor han befinder sig, så andre kan se, om det er noget, de kan bruge.

Gratis at oprette annonce for private

Affaldsbørsen kan du indtil videre som privat gratis oprette en annonce med dit skrald og skrot. For virksomheder koster det et par hundrede kroner at have en annonnce liggende i seks uger.

Det eneste, du skal, er at oprette dig som bruger, oprette en annonce og så vente på, at nogen kommer med et bud på dit affald.

- Men hjemmesiden er også tænkt til, at man kan se, hvordan man lettest kan komme af med sit affald. På den måde sparer man udgifter i kørsel, og det er jo også penge tjent, siger Martin Henriksen.

Metal er ikke bare metal

Pap, aviser, plastik og træ har alt sammen en værdi, men ting som kobber, aluminium og rustfrit metal er noget af det, som er flest penge værd.

- Der er oprettet forskellige kategorier for skraldet på hjemmesiden ud fra branchekoder fra affaldsbekendsgørelsen, siger Martin Henriksen og fortsætter:

- Der kan for eksempel være stor forskel på kiloprisen på rustfri metal afhængig af hvilken slags rustfri, det er. Derfor er det vigtigt, at man ved, hvilket metal man har med at gøre, så man får afregning for det rette materiale, forklarer Martin Henriksen.