Ja tak til rygeforbud på jobbet

Ønsket om et rygeforbud på danske arbejdspladser stiger. Mere end halvdelen af befolkningen går ind for, at Danmark får en lov, der sikrer mod passiv rygning i arbejdstiden, viser en ny måling fra Sundhedsstyrelsen og en række organisationer.

Alene inden for det seneste år er ønsket steget med syv procent, så der i dag er 55 procent, som går ind for en lov, der sikrer mod passiv rygning på arbejdspladsen.