Reformen om førtidspension slået fejl
Der er ikke kommet færre personer på førtidspension, selvom antallet af personer i fleksjob eller på ledighedsydelse er steget markant, siden reformen om førtidspension trådte i kraft i 2003.
Det fremgår af den redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked, som regeringen torsdag afleverer til Folketinget.
I 2006 var der i alt 34.000 flere personer i fleksjob, på ledighedsydelse eller på førtidspension end skønnet, da reformen blev sat i værk. Og udgifterne til de tre ordninger er 6,1 mia. kr. større end ventet på trods af, at ledigheden er faldet markant i samme periode.
Dermed er regeringens intention om at begrænse antallet af personer på passiv forsørgelse slået fejl.
Samtidig er der fortsat mange unge, der tilkendes førtidspension.
Hver fjerde, der fik tilkendt førtidspension i 2006, er under 40 år. Selv om der snart ikke er nok unge til at erstatte de mange ældre, der forlader arbejdsmarkedet.
Det skyldes blandt andet, at der fortsat er en andel, som ikke får afprøvet deres arbejdsevne, inden de får tilkendt en førtidspension. Og i hver femte sag på førtidspensionsområdet er dokumentationen stadig ikke i orden.
Redegørelsen viser også, at andelen af personer, der får tilkendt førtidspension på grund af psykiske lidelser, er steget kraftigt. I 2006 drejede det sig om næsten halvdelen af alle, der fik tilkendt førtidspension.
Socialminister Eva Kjer Hansen (V) er bekymret over, at så mange psykisk syge - særligt unge - får tilkendt en varig ydelse som førtidspension:
- Hvis psykisk syge med den rette hjælp kan komme til at deltage på arbejdsmarkedet, er det langt bedre end at parkere dem på en varig passiv ydelse. Derfor er jeg sammen med beskæftigelsesministeren ved at se nærmere på kommunernes hidtidige indsats for personer med psykiske lidelser, siger Eva Kjer Hansen.
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) er ærgerlig over resultatet.
- Det er ikke holdbart på længere sigt, hvor vi får brug for alle hænder og hoveder på det danske arbejdsmarked. Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe mennesker med nedsat arbejdsevne i arbejde - og allerhelst i ustøttede job, siger beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen.
Redegørelsen viser dog også, at reformen har haft positive effekter.
Sagsbehandlingen og retssikkerheden er forbedret, efter at arbejdsevnemetoden er indført. For eksempel deltager syv ud af ti i en beskæftigelsesrettet indsats, inden de får tilkendt førtidspension. Før reformen var det kun omkring halvdelen.