Leder: Danmarks største kviksølvskandale
Leder:
70 ud af 100 tidligere medarbejdere på Grindstedværket fik i årevis målt alt for høje koncentrationer af kviksølv i blod eller urin. Men virksomheden tav over for de ansatte, og trods utallige nødråb fra lægerne fik produktionen lov til at fortsætte. Kviksølvforgiftningen fik katastrofale følger for mange medarbejdere. Sagen må kulegraves, og ofrene sikres erstatning.
(Tegning: Bob Katzenelson)
I sagen om kviksølvskandalen på Grindstedværket, som Fagbladet 3F afslører i dette nummer, er svaret ja. Grindstedværket, ejet af Danisco-koncernen, overtrådte i 1960'erne og 1970'erne systematisk Lov om Arbejderbeskyttelse (senere Arbejdsmiljøloven). Selvom målinger af medarbejdernes indhold af kviksølv i urin og blod afslørede, hvor galt det stod til, holdt virksomhedens ledelse tallene for sig selv.
De overlevende, Fagbladet 3F har talt med, siger samstemmende, at de aldrig er blevet præsenteret for måleresultaterne, som i mange tilfælde langt overskred datidens grænseværdier.
Nødråb på nødråb
Fagbladet 3F har fået aktindsigt i Arbejdstilsynets dokumenter om arbejdsmiljøet på Grindstedværket. Dokumenterne afslører embedslægernes frustration over det livsfarlige arbejdsmiljø på virksomheden og nødråb på nødråb til de overordnede myndigheder.
Men dokumenterne indeholder også lister med de prøveresultater, som i hvert fald 100 tidligere medarbejdere har taget for at afsløre kviksølvforgiftningen. 70 ud af 100 ansatte fik målt et kviksølvindhold i blod eller urin, der oversteg datidens grænseværdier. I nogle tilfælde helt op til 28 gange mere end grænsen for det forsvarlige.
Det får landets førende kviksølvekspert, professor i miljømedicin, Philippe Grandjean til at betegne Fagbladet 3F's historie som Danmarks største kviksølvkatastrofe. "Tallene er så monstrøst høje, at man fra værkets side slet ikke kunne være i tvivl om, hvor farligt det er - selv i 1960'erne og 1970'erne", konstaterer professoren.
Og at Grindstedværket og ejeren Daniscos ledelse umuligt kan have været i god tro, understreges af en anden tragisk begivenhed. I 1958 havde Grindstedværket to ingeniører i Japan for at se nærmere på de uhyggelige følger af Minamatekatastrofen, hvor flere tusinde mennesker døde af tungmetallet, som de havde fået ind i organismen efter at have spist kviksølvinficerede fisk. Men ingeniørernes viden blev ikke omsat til gavn for arbejderne på Grindstedværket, hvor kviksølv blev brugt i produktionen af blandt andet vitaminer.
Helt usædvanlig kynisme
Danisco kan således ikke undskylde sig med fortidens uvidenhed i sagen om de forgiftede medarbejdere. At virksomheden og de ledende medarbejdere hemmeligholdt sandheden for de ansatte, må være et udtryk for en helt usædvanlig kynisme, som nu til dags kun ses i de allerfattigste ulande.
Tilbage sidder ofrene. Listen over følgesygdomme er uhyggelig lang og trist læsning. Kviksølv rammer blandt andet centralnervesystemet og ødelægger langsomt kroppens organismer. Det billede bekræftes af de tidligere medarbejdere, Fagbladet 3F har mødt. Bitterheden og skuffelsen over at være blevet ført bag lyset er stor. Men det er intet at sammenligne med de sygdomme, de har måttet leve med.
At Grindstedværket og Danisco har svigtet er helt åbenlyst. Men også myndighederne har et stort ansvar, når de gang på gang overhører advarslerne fra egne rækker. Sagen bør derfor hurtigst muligt kulegraves, og ansvaret placeres. Ofrene i Grindsted skal sikres retfærdighed og en erstatning, der står mål med et ødelagt liv og helbred.