Sådan sparede vi

Lejer

LEJE

I kollegiet Solbakken i København bor 140 par og børnefamilier. Beboernes råd træffer beslutninger om kollegiet sammen med bestyrelsen.
Cirkulations-pumper til WC og genbrug af spildevand: Sparer 30.000 om året - tjent ind på 8 måneder.
Energipærer og sparecensor ved belysning indendørs og i park: Sparer 26.000 kroner om året - tjent ind på 2 år.
Miljøvenlige vaskemaskiner: Sparer 43.200 om året - tjent ind over en længere årrække.

Vi gav en hånd til miljøet på Solbakken

I kollegiet Solbakken i det sydlige København har beboerne og inspektøren sammen lavet en lang række miljøforbedringer for boligblokken.

Med nogle enkle investeringer har de gjort huslejen billigere og samtidig fjernet en masse energi-spild i ejendommen: tekniske forbedringer som intelligente vandpumper og lys, der kun er tændt, når nogen bevæger sig på gangene. De genbruger møbler og tøj - især børnetøj er der riv i - og de har investeret i miljøvenlige vaskemaskiner.

- Verden har store problemer med klimaet og CO2-udledning. Så vi stillede os selv spørgsmålet: Hvad kan vi gøre? siger Gry Gasseholm, der er 28 år og bor i Solbakken sammen med sin datter.

Hun og en anden beboer, Lars Ulrich Kofoed, har været med til at beslutte miljøforbedringerne.

- Man kan hurtigt blive modløs, når man står og skal gøre noget alene. Men når vi er mange sammen, så betyder det noget, det vi gør, siger Gry Gasseholm.

Der går ofte nogle år, før man kan mærke besparelserne på huslejen. Så skal der ske noget, så kræver det, at beboerne tager initiativ sammen med inspektøren, forklarer hun.

Beboerne Lars Ulrich Kofoed og Gry Gasseholm har været med til at skabe energi-forbedringer sammen med inspektøren Leif Helstrup.

TIP!

Få råd og vejledning til at gøre din boligforening mere grøn hos Boligselskabernes Landsforening på telefon 33 76 20 00