Forsiden NyhederUdlændinge uden overenskomstNi ud af 10 udenlandske bygningsarbejdere i Danmark er ikke omfattet af dansk overenskomst. Det skønner byggefagforbundenes paraplyorganisation BAT-kartellet. Men det står i skærende kontrast til opgørelser, som viser, at næsten 90 procent af østarbejderne er dækket af overenskomst.Baggrunden for den tilsyneladende uoverensstemmelse mellem tallene er, at hovedparten af de udenlandske bygningsarbejdere er i Danmark som udsendt af et firma i deres hjemland og altså ikke er ansat i et dansk firma. BAT's vurdering bygger dels på, at der skønnes at være mellem 17.000 og 22.000 udstationerede bygningsarbejdere i Danmark, dels på oplysninger om antallet af udenlandske virksomheder, der er medlem af Dansk Byggeri, og fagforbundenes antal af tiltrædelsesoverenskomster med udenlandske firmaer.