Danske hjem fyldt med farlig gift
Det livsfarlige kemikalie PCB siver langsomt ud af vægge i børnehaver, skoler og hjem. Myndighederne vender det blinde øje til. Det kan koste op mod 81 milliarder kroner at fjerne giftfaren.
Det kræver heldragt og åndedrætsværn, når man skal arbejde med at fjerne PCB. (Foto: Joachim Rode) Kræft. Demens. Hjerne-, nerve- og leverskader. Ødelagt DNA og barnløshed.
PCB er et af verdens farligste giftstoffer, og det findes overalt. På sygehuse, i børnehaver, i skoler og i vores hjem.
PCB blev forbudt i byggeindustrien i 1977. Men selvom det er 34 år siden, truer det stadig danskernes helbred. Langsomt sender kemikaliet giftige dunste ud i de lokaler, vi opholder os i.
PCB blev brugt i byggeindustrien i perioden 1955-1977. En periode, hvor velfærdsstatens opblomstring medførte et enormt byggeboom.
I dag sidder titusindvis af børn i børnehaver og skoler, hvor giften siver ud af væggene - og på sygehusene ligger patienter og indånder kemikalierne. Sågar i vores hjem kan vi ikke føle os sikre på ikke at indånde PCB.
Myndigheder vil ikke betale
På trods af at lande som Norge, Sverige, Tyskland og USA i årevis aktivt har bekæmpet og fjernet PCB i bygningerne, har de danske miljø-, arbejds- og sundhedsmyndigheder nærmest set passivt til.
Først 32 år efter forbuddet begyndte myndighederne at få øjnene op for problemet.
I 2009 blev der nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe bestående af Sundhedsstyrelsen, Arbejdstilsynet, Erhvervs- og Byggestyrelsen samt Miljøstyrelsen. Gruppen skulle undersøge og diskutere problemerne med PCB.
Men på trods af enighed om en omfattende PCB-undersøgelse af 100 bygninger er gruppen i dag nærmest gået i opløsning. Man kunne ikke blive enige om, hvilken af styrelserne der skulle betale de 2,9 millioner kroner, undersøgelsen koster.
Til sammenligning vurderer et af landets førende rådgivningsfirmaer, Golder Associates, at en landsdækkende sanering af de giftige bygninger vil koste 81 milliarder kroner.
Tip Fagbladet 3F
Har du haft din gang på byggepladser i tiden fra midten af 1950'erne til 1976, hvor der blev smurt fugemasse mellem beton-elementer og omkring termovinduer, kan fugemassen have indeholdt det giftige stof PCB.
Den mest brugte fugemasse er af typen polysulfid, som kan indeholde op til 30 procent PCB. Den blev solgt under varenavne som Trikol, Thioflex, Vulkseal, Lasto-meric, 1K, Terostat, PRC og Rubberseal.
Har du arbejdet med et af disse varenavne, så giv os et tip. Skriv, hvad du har arbejdet med, hvornår og hvor i landet byggepladsen lå. Husk at skrive navn og telefonnummer, så vi kan kontakte dig.
Skriv til Fagbladet 3F, Kampmannsgade 4 1790 København V - mærket PCB eller send en mail til [email protected]
Du kan også ringe til journalist Jesper Nilsson på tlf. 88 92 00 74.