Stadigt færre går på efterløn
Mindre end seks ud af ti danskere bruger efterløn i år, viser tal fra Arbejdsdirektoratet. Beskæftigelsesmulighederne er afgørende for, at de ældre forbliver på arbejdsmarkedet.
I 2007 er det kun knap seks ud af ti af de 60-64-årige a-kassemedlemmer, der er gået på efterløn. For bare få år siden var det syv ud af ti, der var på efterløn. (Arkivfoto.)
I 2007 er det kun knap seks ud af ti af de 60-64-årige a-kassemedlemmer, der er gået på efterløn. For bare få år siden var det syv ud af ti, der var på efterløn.
- Udviklingen er interessant set i lyset af den seneste uges diskussion om mangel på arbejdskraft, hvor Dansk Industri foreslog en skattepræmie til ældre for at blive på arbejdsmarkedet. For tallene tyder på, at de ældre allerede i stigende omfang faktisk bliver på arbejdsmarkedet i længere tid, siger leder af 3F's Akasse, Morten Kaspersen.
- Min klare opfattelse er, at ældre bliver på arbejdsmarkedet så længe, de kan - hvis de har eller kan få et ordentligt arbejde. Når folk oplever, de er værdsatte og efterspurgte, og har et arbejde, de kan holde til, bliver de gerne så længe som muligt, pointerer Morten Kaspersen.
Også i faktiske tal er antallet af efterlønnere faldet siden 2004, nemlig fra godt 223.000 i 2004 til godt 195.000 i 2006.
Efterspørgslen er vigtigst
Også Ældre Sagen peger på, at arbejdsgivernes interesse for at rekruttere og fastholde medarbejdere over 60 år er afgørende. Mere afgørende, end hvordan tilbagetrækningsreglerne er skruet sammen, mener økonom Peter Halkjær.
- Beskæftigelsesmulighederne er afgørende for, hvor mange der trækker sig tilbage. Ledigheden for de 55-59-årige, som også er fødekanal ind til efterlønsordningen, er faldet kraftigt de seneste år. Det vil sige, at der er en større gruppe lønmodtagere, der reelt har mulighed for at vælge, om de vil blive på arbejdsmarkedet. Tidligere har det i højere grad været tilfældet, at man var tvunget på efterløn på grund af ledighed, siger Peter Halkjær.
Han mener, at arbejdsgivernes interesse for at fastholde medarbejderne efter 60 år har været stigende de senere år.
- Stemningen omkring én som medarbejder betyder også noget. Bliver man anerkendt og påskønnet for sin indsats, og opmuntres man til at blive, er man også mere tilbøjelig til at blive. For ikke ret mange år siden var folkestemningen, at man næsten havde en borgerpligt til at gå på efterløn for at give plads til de unge. I dag siges det meget tydeligt, at arbejdsmarkedet gerne vil have, at man bliver. Det ligger ikke længere i luften, at du skal stoppe som 60-årig, siger Peter Halkjær.
- Det er efterspørgselssiden, der i høj grad bestemmer, hvornår vi trækker os tilbage fra arbejdsmarkedet. Og det skal man huske på, hver gang man vil stramme op på reglerne både om dagpenge og efterløn. For virkeligheden er, at det forudsætter, at vi har nogle arbejdsgivere, som er parate til at rekruttere og også fastholde medarbejdere over 60 år, pointerer Peter Halkjær.
Få sygefraværet ned
Andre tal fra direktoratet viser i øvrigt, at der også bliver færre og færre, som betaler efterlønsbidrag. Det gælder især de unge. I 2006 var det for eksempel kun 44,5 procent af de 30-34-årige, der betalte efterlønsbidrag.
- Det er endnu et godt eksempel på, at ingen behøver at frygte, at lønmodtagerne i fremtiden massivt vil strømme til efterlønsordningen og suge arbejdskraften ud af arbejdsmarkedet, siger Morten Kaspersen.
Debatten om efterløn kom op igen i sidste uge i forbindelse med Dansk Industris udmeldinger om mangel på arbejdskraft.
Morten Kaspersen opfordrer i stedet DI til at kigge på det alt for høje sygefravær.
- Der kan hentes tusinder og atter tusinder i arbejde ved at få bragt sygefraværet ned - et sygefravær, som arbejdsgiverne selv i høj grad kan gøre noget ved i stedet for at skyde skylden på andre ordninger i samfundet, understreger Morten Kaspersen.