Kønsfordeling har betydning for mobning

Er der overvægt af enten mænd eller kvinder på en arbejdsplads, er risikoen for at blive ramt af mobning større.

Er arbejdspladsen domineret af enten mange kvinder eller mange mænd, så er der større risiko for mobning – også erhvervstypen har indflydelse på mobningen.

Det er forskere ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), der står bag en undersøgelse, som antyder, at der er en sammenhæng mellem kønsfordelingen på jobbet og risikoen for at blive udsat for mobning.

Undersøgelsen konkluderer, at mænd og kvinder generelt har lige stor risiko for at blive mobbet på arbejdspladsen, men at der sker mere mobning på arbejdspladser, der enten er mands- eller kvindedomineret.

Se mere om undersøgelsen på: http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/resumeer/Mobning_forekommer_oftere_paa_arbejdspladser_domineret%20_af_enten_maend_eller_kvinder.aspx

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er netop nu i gang med et andet forskningsprojekt, hvor fokus er på årsagerne til mobning og på konsekvenserne for den enkelte.