Tørnæs vender lærlinge ryggen

Undervisningsminster Ulla Tørnæs (V) afviser overgangsordning for lærlinge, der uforskyldt mister op til 60.000 kr. årligt på grund af beskåret skole-praktikløn.

Undervisningsminister <i>Ulla Tørnæs vil ikke hjælpe unge lærlinge, der uforskyldt kan miste op til 60.000 kr. om året på grund af den nye og næsten halverede skolepraktikydelse.Undervisningsminister Ulla Tørnæs vil ikke hjælpe unge lærlinge, der uforskyldt kan miste op til 60.000 kr. om året på grund af den nye og næsten halverede skolepraktikydelse.

Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) afviser at hjælpe unge lærlinge, der uforskyldt kan miste op til 60.000 kr. om året på grund af den nye og næsten halverede skolepraktikydelse, som ministeren sammen med De Radikale og Dansk Folkeparti indførte 1. januar 2004.

Det står fast efter samråd i Folketinget 27. maj.

S er fortørnede

Socialdemokratiet er fortørnede over, at ministeren afviser at lave en form for overgangsordning.

Konsekvensen er, at en række lærlinge nu ikke kan fuldføre deres erhvervsuddannelse på de vilkår, der blev lovet dem, da de startede på deres uddannelse.

- Ministeren er benhård. Der er ikke plads til menneskelige hensyn til unge, der uforskyldt får ødelagt deres privatøkonomi eller må droppe deres uddannelse, siger socialdemokraternes uddannelsespolitiske ordfører Carsten Hansen.

Elever betaler sparemanøvre

Folketingets Uddannelsesudvalg havde bedt ministeren redegøre for den økonomiske forskelsbehandling, der finder sted mellem elever, der uforskyldt mister deres læreplads og kommer i skolepraktik, og elever, der tager hele uddannelsen i skolepraktik, efter at Fagbladet/sid.dk i sidste uge bragte historien om de ramte lærlinge.

-Ministeren siger, at intentionen er, at de unge i skolepraktik bare skal søge ud i en restlæreplads. Men realiteten er jo en ganske anden. Nemlig, at de unge nu kommer til at betale for regeringens sparemanøvrer, siger han.

Koster Anita 60.000 kr

En af de ramte er som tidligere beskrevet, Anita Marie Højer Christensen fra Århus, der er i lære som beklædningshåndværker. Hun mister 60.000 kr. om året, fordi hun uforskyldt mistede sin læreplads og røg tilbage i skolepraktik i marts i år - efter skæringsdatoen 1. januar.

Hendes klassekammerater, der tager hele uddannelsen i skolepraktik beholder derimod den "gamle" næste dobbelt så høje ydelse på godt 10.000 kr. om måneden.

Hen i vejret

Ud over at der sker en urimelig forskelsbehandling, peger Carsten Hansen på, at det rent uddannelsespolitisk er helt hen i vejret, at det er bedre at blive fastholdt i skolepraktik end at søge en læreplads.

Hvor er visionerne henne?, spørger han.