Forsiden NyhederKræver halv million til polakkerDanmark rundt: AALBORG: 3F Aalborg og 3F Thy-Mors forlanger et samlet beløb på cirka 585.000 kroner i efterbetaling til 21 polske arbejdere, som i ugerne op til jul blev underbetalt, da de klippede pyntegrønt for et polsk firma i statsskovene i Thy og Buderupholm i Nordjylland. Kravet, der dog først skal runde forbundet, er på vej til Skov- og Naturstyrelsen, fordi styrelsen havde solgt retten til at klippe pyntegrønt til det polske firma ESL Lesne Produkty, som sendte mellem 40 og 60 polakker til det nordjyske. - Vi mener ikke, der eksisterer noget firma at sende kravet til. Derfor går det til styrelsen, som ikke har efterlevet det, de skriver i deres kontrakter - derfor må de stilles ansvarlige, siger Allan Busk, formand for Den Grønne Gruppe i 3F Aalborg. Han henviser til, at styrelsen ikke har haft tjek på, om det pågældende firma har overholdt de spilleregler, de skrev under på om blandt andet at leve op til ILO-konventionerne om løn- og arbejdsvilkår.Polakkerne viste sig at få omkring 35-40 kroner i timen, og arbejdsdagene var mellem ni og 14 timer, ligesom boligforholdene var under al kritik. Et af arbejdsstederne på Willestrup Gods blev desuden lukket af Arbejdstilsynet.hko