Læger tryglede om lukning af kviksølvafdeling
I årevis forsøgte embeds- og arbejdslæger forgæves at få lukket kviksølvafdelingen. Dokumenter afslører bekymring for arbejdernes helbred og massiv kritik af Grindstedværket.
Klik på billedet for at se det i fuld størrelse.
I 1958 havde Grindstedværket to ingeniører i Japan for at se nærmere på de uhyggelige følger af Minamatekatastrofen, hvor flere tusinde mennesker døde af tungmetallet, som de havde fået ind i organismen efter at have spist kviksølvinficerede fisk.
Viden hjalp ikke arbejdere
Men ingeniørernes viden omsættes ikke til gavn for arbejderne i Grindstedværkets B2-afdeling, hvor kviksølv blev brugt i produktionen af blandt andet vitaminer.
Derimod afslører dokumenter og interne notater, hvordan læger i årevis desperat forsøgte at få nedlagt påbud mod værket
"Fra lægelig side må der udtales den største betænkelighed ved, at de beskæftigede i så lang tid udsættes for kviksølv i en sådan grad, som analyserne viser. Det henstilles til direktoratets afgørelse, hvorvidt der skal nedlægges forbud", advarer embedslæge Erik Lage allerede 3. september 1964 - ganske få år efter værkets egne ingeniører var i Minamate.
Advarsler fortsatte i 14 år
Og sådan fortsætter advarslerne år efter år i en sådan grad, at ingen i Daniscos bestyrelse eller Grindstedværkets ledelse kunne være i tvivl om farerne.
"Den regelmæssige kontrol med de udsatte medarbejdere har ret konstant vist et højt indhold af kviksølv i urinen. Der er givet en redegørelse på en arbejdsplads, hvor der er fare for kviksølvforgiftning", skriver Erik Lage i 1969.
Da embedslæge Mogens Bang overtager målingerne, prøver han også gang på gang at råbe op.
"Det ses, at omkring halvdelen af de beskæftigede nu har et kviksølvindhold i blodet over den biologiske grænseværdi. Virksomheden har svært ved at overholde de aftalte regler", lyder det vredt fra Mogens Bang.
Han prøver adskillige gange at få medarbejdernes sikkerhed forbedret.
"Tallene giver endnu engang anledning til alvorlig bekymring", skriver han blandt andet og fortsætter:
"Vi bør sammenligne tallene med de tidligere (...) og sende påbud med."
Men øjensynligt sker der intet. Og efterhånden opgiver lægen.
"Jeg er ved at blive træt af disse evindelige målinger, der åbenbart i meget ringe grad kan omsættes til krav til Grindstedværket", lyder det opgivende i interne notater.
Selvom lægernes advarsler gradvist fik forbedret forholdene for medarbejderne, er der stadig tydelige frustrationer over det livsfarlige arbejdsmiljø.
"Jeg fatter i øvrigt ikke, hvilke grunde der kan nævnes til IKKE at lukke pågældende afdeling", står der i et dokument skrevet af daværende kredschef for Arbejdstilsynet i Ribe Amt, J. Guldbæk Christensen, så sent som i august 1977.
De pågældende læger er i dag døde eller har været umulige at opspore.