3F: Sygt regnestykke om dagpenge
Det er på tide at stramme dagpengereglerne, mener medlem af Velfærdskommissionen. Helt urimeligt forslag, mener 3F's a-kasse.
-Skærper man kravene til at få dagpenge, tvinger man folk over på andre former for overførselsindkomst. Det er helt forkert at tro, at folk kommer i arbejde, fordi man tager dagpengene fra dem, konstaterer leder af 3F's a-kasse Morten Kaspersen.
- Når konjunkturerne er så gunstige, som tilfældet er, vil det være naturligt at stille større krav til fortsat at kunne opnå dagpenge. Sammenlignet med andre lande stiller vi meget slappe krav, siger han i avisen.
Man skal have almindeligt arbejde og være medlem af en a-kasse et år for at få ret til dagpenge. Opbruger man sin ret til dagpenge, kræver det et halvt års arbejde for at genoptjene retten.
På den baggrund har Jørgen Søndergaard regnet sig frem til, at man i alt blot behøver at arbejde fem år i et arbejdsliv, for at kunne gå på dagpenge resten af tiden.
Morten Kaspersen, leder af 3F's a-kasse 3FA, er forarget over Jørgen Søndergaards tankegang.
- Det er et sygt regnestykke. Det kan godt være rigtigt i teorien, men har slet ingen hold i virkeligheden. Man kan sagtens med de eksisterende dagpengeregler komme efter personer, der opfører sig på den måde, det vil sige ved at efterprøve deres rådighed, siger Morten Kaspersen.
Paradoksalt
Morten Kaspersen finder udmeldingen paradoksal.
- Vi har i dag flere hundrede tusinde mennesker, der står uden for arbejdsmarkedet og ikke kan få et arbejde. Ud over dagpengemodtagerne er der en mængde på andre overførselsindkomster, som sygedagpenge, kontanthjælp med mere. Skærper man kravene til at få dagpenge, tvinger man folk over på andre former for overførselsindkomst. Det er helt forkert at tro, at folk kommer i arbejde, fordi man tager dagpengene fra dem, konstaterer Morten Kaspersen.
Han peger på, at den bedste løsning er at tilbyde folk et arbejde.
- Giv folk et arbejde i stedet for. Men sandheden er vel, at mange af de mennesker, der er på en form for overførselsindkomst ikke er særlig attraktive for arbejdsgiverne, eksempelvis fordi de har et uddannelsesefterslæb. Men så må man sikre dem ordentlig videreuddannelse og opkvalificering i stedet, så arbejdsgiverne vil ansætte dem, mener han.