Højeste 3F-ledighed i to år

Ledigheden blandt ufaglærte i industrien fordoblet på fem måneder. 3F kræver massiv uddannelsesindsats.Sådan gør du, hvis du bliver arbejdsløs.

- Hvis politikerne ikke kan se, at det er nu, de skal satse på opkvalificering og efteruddannelse, har de jord i hovedet, siger formanden for 3F's industrigruppe Børge Frederiksen.- Hvis politikerne ikke kan se, at det er nu, de skal satse på opkvalificering og efteruddannelse, har de jord i hovedet, siger formanden for 3F's industrigruppe Børge Frederiksen.

- Hvis politikerne ikke kan se, at det er nu, de skal satse på opkvalificering og efteruddannelse, har de jord i hovedet.

Så direkte lyder Børge Frederiksens kommentar til 3F's seneste ledighedstal, opgjort i uge 3. Han er formand for 3F's Industrigruppe, som har oplevet en eksplosion i ledigheden i årets første tre uger.

- Det er kun et halvt år siden, politikerne råbte op om, at der manglede kvalificeret arbejdskraft. Nu har de muligheden for at gøre noget ved det. Der er jo ingen grund til at sætte sig hen i en krog og vente, til det går over, siger Børge Frederiksen.

I uge 3 var over 26.000 3F-medlemmer berørt af ledighed. Det svarer til godt 10 procent af medlemmerne. Og det er flere end på samme tidspunkt i 2007, hvor 9,6 procent af 3F'ere var berørt af ledighed.

Vi har ikke set det værste

Stigningen i ledigheden er størst i Byggegruppen og Industrigruppen. Stigningen i industrigruppen er bemærkelsesværdig, fordi den med cirka 100.000 forsikrede medlemmer er langt den største gruppe i 3F.

9,7 procent af Industrigruppens medlemmer var berørt af ledighed i uge 3 mod 5,4 procent for et år siden. Men hvis man korrigerer for sæsonmæssige udsving, er der tale om en fordobling på bare fem måneder.

- Jeg tror desværre ikke, vi har set det værste endnu. Og når aktiviteten falder i industrien, ved vi, at det senere smitter af på transport- og servicesektoren, siger Børge Frederiksen.


Se notat om ledigheden i 3F

Se notat om ledigheden i 3F