Dørmænd sat uden for døren
Justitsministeriet foreslår et register, så ballademagere kan holdes uden for værtshuse og restauranter. Men dørmændene selv er ikke blevet taget med på råd.
Jeg er meget ked af, at vi ikke har været inviteret med i udvalget. Som dørmænd burde vi da være de første til at have en mening om, hvorvidt et værktøj duer eller ikke dure, siger dørmændenes talsmand, Peter Moesgaard. (Arkivfoto)
Men dem, der skal bruge registret - nemlig dørmændene - har måttet læse i avisen om bølleregisteret. Deres talsmand, faglig sekretær Peter Moesgaard fra 3F Hotel og Restauration i København, undrer sig stærkt. Arbejdsgiverne i Horesta har nemlig siddet i udvalget.
- Jeg er meget ked af, at vi ikke har været inviteret med. Som dørmænd burde vi da være de første til at have en mening om, hvorvidt et værktøj duer eller ikke duer. Det er jo ikke restauratøren, der skal bruge det. Vi har intet hørt, men det, jeg har læst om, lyder som noget makværk og spild af tid.
Nødvendigt med fælles register
- Kan registret kun bruges til at se, hvem der har karantæne på ens eget sted, ved vi det i forvejen. Det er nødvendigt med et fælles register, siger Peter Moesgaard.
Skal en narkohandler først tages på samtlige 4.000 restauranter i Storkøbenhavn, varer det jo længe, før man kan stoppe ham, mener han.
Juraprofessor Peter Blume, der har siddet i udvalget, siger ifølge flere medier, at der ikke kan laves et fælles register. Det vil være i strid med Persondataloven.
Peter Moesgaard erkender, at et stort fælles register kræver en "sober" indtastning. Så man eksempelvis ikke havner der, fordi man har kærestet med en andens kone.
- Men i de tilfælde, politiet har udstedt restaurationstilhold, fordi de klappet én på lommen og fundet en kniv eller narko, så er det da et spørgsmål om hvem, Persondataloven beskytter. I hvert fald ikke den almindelige borger.
Peter Moesgaard håber og forventer, at dørmændene får chancen for at komme til orde i en høringsrunde.